Få vejvisning til cykel fra din aktuelle lokalitet i Kort på iPod touch

I appen Kort kan du få en detaljeret vejvisning til kørsel på cykel til din destination. Kort viser ruter ad cykelstier og cykelvenlige veje (når de er tilgængelige). Du kan se stigningen for din tur på forhånd, undersøge, hvor trafikeret vejen er, og vælge en rute med færrest bakker.

Bemærk: Vejvisning til cykel er tilgængelig i udvalgte områder, herunder San Francisco Bay Area, Los Angeles, New York City og flere byer i Kina. Funktionerne varierer alt efter land og område. Se webstedet om tilgængelige iOS- og iPadOS-funktioner.

Få vejvisning til cykling

  1. Gør et af følgende:

    • Sig f.eks. “Hej Siri, giv mig vejvisning hjem på cykel.” Lær at spørge Siri

    • Tryk på din destination (f.eks. et landmærke på et kort), tryk på Vis vej, og tryk derefter på knappen Cykel.

    • Hold en finger på et sted på kortet, tryk på Vis vej, og tryk derefter på knappen Cykel.

  2. Tryk på Start ved den rute, du vil følge.

    Bemærk: Inden du trykker på Start, kan du foretage andre valg for ruten. Du kan f.eks. vælge, at du vil undgå bakker eller trafikerede veje.

    Et kort, der viser flere cykelruter. Rutekortet nederst viser oplysninger om den første rute, herunder anslået tid, ændringer i højde og vejenes type. Knappen Start vises ud for rutebeskrivelsen.
  3. Du kan se en oversigt over ruten, hvis du trykker på banneret øverst på skærmen, når du har trykket på Start.

    Du kan skifte mellem at få vist nord eller din destination øverst på skærmen ved at trykke på kortet og derefter trykke på symbolet for kompasretning nul grader.

  4. Tryk på rutekortet nederst på skærmen, og tryk derefter på Oplysninger for at se vejvisningen på en liste.

    Tryk på OK for at vende tilbage til ruteoversigten.

  5. Du kan stoppe vejvisningen når som helst ved at trykke på Slut eller f.eks. sige “Hej Siri, stop navigation.”

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.