Introduktion til Diskværktøj på Mac

Du kan bruge Diskværktøj på din Mac til at administrere interne og eksterne lagringsenheder. Med Diskværktøj kan du:

  • Formater og administrer enheder på fysiske lagringsenheder.

  • Du kan oprette et diskbillede, som er et enkelt arkiv, du kan benytte til at flytte arkiver fra en computer til en anden eller til at sikkerhedskopiere og arkivere dit arbejde.

  • Du kan kombinere flere harddiske i et RAID-sæt, der fungerer som en enkelt disk. Når man bruger flere harddiske i et RAID-sæt, kan man forbedre ydeevnen, driftsikkerheden og lagringskapaciteten i sit system til lagring af data, afhængigt af den type sæt, man vælger.

  • Kontroller for og reparer fejl på dine diske og enheder.

Vinduet Diskværktøj, der viser to APFS-enheder på en intern disk, en enhed på en ekstern disk og et diskbillede.

Åbn Diskværktøj for mig

Brug en af følgende metoder til at åbne Diskværktøj på din Mac:

  • Brug Launchpad: Klik på symbolet for Launchpad i Dock, skriv Diskværktøj i søgefeltet, og klik derefter på symbolet for Diskværktøj.

  • Brug Finder: Vælg Gå > Hjælpeapps i Finder på din Mac, og dobbeltklik derefter på symbolet for Diskværktøj . (Diskværktøj findes i mappen /Apps/Hjælpeapps/).

  • Åbn Diskværktøj i macOS-gendannelse: Start din Mac i macOS-gendannelse, vælg Diskværktøj i vinduet i appen Gendannelse, og klik derefter på Fortsæt. Se Introduktion til macOS-gendannelse.

    Brug Diskværktøj i macOS-gendannelse, når det er nødvendigt at slette din interne lagringsenhed helt og geninstallere macOS.

    Bemærk: Hvis du vil gøre din Mac klar til, at den skal byttes, sælges eller bortgives, og din computer er en Mac med Apple Silicon eller en Intel-baseret Mac med en Apple T2-sikkerhedschip, skal du bruge Sletningsassistent. Se Slet din Mac.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.