Det er egernstore dyr med en lang busket hale. På oversiden er pelsen brun eller grå, mens den på undersiden er hvid eller gullig. Natlemurer har kort snude og store pergamentagtige ører.
Natlemurer er nataktive og tilbringer størstedelen af tiden i træerne. De lever næsten udelukkende af blade fra ganske få træarter og er således meget følsomme over for fældning af træer. På grund af deres skjulte levevis ved man kun lidt om deres sociale organisation, men de er formentlig solitære eller lever i små familiegrupper. Der fødes en enkelt unge.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.