Opret og vis lister i Påmindelser på Apple Watch

I appen Påmindelser på Apple Watch kan du indstille påmindelser, lave indkøbslister, oprette tjeklister og organisere huskelister. Du kan holde påmindelser ajour på alle dine enheder med iCloud.

Hold dine påmindelser ajour på alle dine enheder med iCloud

Dine iCloud-påmindelser, og de ændringer, du foretager i dem, vises på din parrede iPhone og andre enheder, hvor du er logget ind på din Apple-konto.

Du kan læse, hvordan du indstiller appen Påmindelser på din iPhone i Kom i gang med Påmindelser på iPhone i Brugerhåndbog til iPhone.

Opret en påmindelse

Siri: Bed Siri om noget i retning af: ”Mind mig om, at jeg skal hente mit tøj på renseriet kl. 17.” Se Brug Siri til din daglige rutine.

Eller uden at bruge Siri:

  1. Gå til appen Påmindelser på Apple Watch.

  2. Rul til bunden af en liste, tryk på Tilføj påmindelse, og skriv din tekst.

    Appen Påmindelser, der viser to påmindelser. Påmindelser er øverst på skærmen, og knappen Tilføj påmindelse er nedenunder.

Vis en liste

  1. Gå til appen Påmindelser på Apple Watch.

    Listeskærmen i appen Påmindelser, som viser to listeknapper – Familie og Hjem. Tal til højre fortæller dig, hvor mange påmindelser der er på hver liste. Tryk på en liste for at se emnerne på den, eller drej Digital Crown for at se flere lister.
  2. Tryk på en liste for at åbne den.

  3. Gør et af følgende:

    • Marker et emne som færdigt: Tryk på knappen Påmindelse færdig ved siden af emnet. Eller tryk på påmindelsen, og tryk derefter på Marker som færdig.

    • Se de færdige påmindelser: Tryk på Oversigtsvalg, og tryk på Vis færdige.

    • Vend tilbage til listeoversigten: Tryk på knappen Tilbage i øverste venstre hjørne.

Reager på en notifikation om en påmindelse

  • Hvis du ser påmindelsesnotifikationen, når den ankommer: Tryk på notifikationen, skub (eller drej Digital Crown for at rulle) påmindelsen, og tryk på Marker som færdig, eller vælg et tidspunkt, hvor du vil påmindes.

  • Hvis du opdager notifikationen senere: Tryk på den på listen med notifikationer, og derefter skal du rulle og svare.

Del en liste, og samarbejd

Du kan dele en liste og samarbejde med andre, der bruger iCloud. Delte lister viser personer, som du har tildelt en påmindelse. På Apple Watch kan du deltage i en delt liste, men du kan ikke dele en liste fra Apple Watch. Se Del lister, og samarbejd i Påmindelser i Brugerhåndbog til iPhone.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.