Håndtering af lister i Genveje på iPhone eller iPad

Dette afsnit omhandler brug af data, som Typicode API har genereret (i forrige emne) med handlingerne Hent emne fra liste og Gentag med hver. Med handlingen Hent emne fra liste kan en genvej behandle et bestemt emne fra listen. Med handlingen Gentag med hver kan en genvej behandle alle emnerne på en liste i rækkefølge.

Inden du behandler alle emner på en liste, er det en gode idé at teste dine handlinger på et enkelt emne. Du kan videreføre en liste til en handling, og Genveje vil spørge dig, hvilket emne du ønsker at behandle. Du kan også vælge et bestemt emne ved at tilføje handlingen Hent emne fra liste. Det skaber et testmiljø svarende til din endelige arbejdsgang.

Hent en værdi til et enkelt emne på listen

  1. Tilføj handlingen Hent emne fra liste efter handlingen Hent indhold af URL-adresse i appen Genveje på din iPhone eller iPad.

    Handlingen vil automatisk bruge output fra den tidligere handling.

  2. Tilføj handlingen Hent værdi i ordbog.

    Dette henter værdien til en nøgle.

  3. Indstil nøglen til navn.

  4. Tryk på for at afvikle genvejen.

    Genveje viser værdien til navn for det første emne.

Hent værdier til alle emner på listen

  1. Tilføj handlingen Gentag med hver efter handlingen Hent indhold af URL-adresse i appen Genveje på din iPhone eller iPad.

    Handlingen vil automatisk bruge output fra den tidligere handling.

  2. Tilføj handlingen Hent værdi i ordbog før handlingen Slut gentagelse.

    Dette henter værdien til en nøgle.

  3. Indstil nøglen til navn.

  4. Tilføj handlingen Tekst efter handlingen Hent værdi i ordbog. Føj variablerne Gentag indeks og Værdi i ordbog til handlingen Tekst.

  5. Tilføj handlingen Advarsel efter handlingen Slut gentagelse.

  6. Indstil advarslen til kun at vise variablen Resultater af gentag.

  7. Tryk på for at afvikle genvejen.

    Genveje viser variablen Slut gentagelse, en kombination af alle værdierne, der er blevet videreført i sløjfen.

Det er ikke alle apps og tjenester eller alt indhold, der kan benyttes i alle lande eller områder.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.