Administrer sektioner i lister med påmindelser på Mac

Du kan bruge sektioner til at organisere en liste med påmindelser på din Mac.

Bemærk: Alle de funktioner i Påmindelser, der beskrives i denne vejledning, er tilgængelige, når du bruger opdaterede iCloud-påmindelser. Nogle funktioner er ikke tilgængelige, hvis du bruger konti fra andre udbydere.

Et vindue i Påmindelser, der viser en liste med sektioner som kolonner.

Bemærk: Når du får vist påmindelser som kolonner, bliver navne på sektioner til kolonneoverskrifter.

Åbn Påmindelser for mig

Føj en sektion til en liste med påmindelser

  1. Gå til appen Påmindelser på din Mac.

  2. Vælg en liste med påmindelser i indholdsoversigten.

  3. Gør et af følgende:

    • Tilføj en sektion: Klik på knappen Tilføj sektion på værktøjslinjen.

    • Tilføj en sektion med valgte påmindelser: Vælg en eller flere påmindelser på listen, og vælg Arkiv > Ny sektion med det valgte.

  4. Skriv en titel til den nye sektion, og tryk på Retur.

Hvis Apple Intelligence* er slået til, kan du automatisk kategorisere beslægtede påmindelser i sektioner i en liste. Se Brug Apple Intelligence i Påmindelser.

Skift rækkefølge på sektioner

Du kan skifte rækkefølge på sektioner på en liste, herunder sektioner, som du opretter, og sektioner på den smarte standardliste I dag.

  1. Gå til appen Påmindelser på din Mac.

  2. Klik på en liste med sektioner, og vælg Arkiv > Rediger sektioner.

  3. Træk en sektion op eller ned på listen i vinduet, der vises.

Føj emner til en liste med påmindelser med sektioner

  1. Gå til appen Påmindelser på din Mac.

  2. Vælg en liste med påmindelser i indholdsoversigten.

  3. Gør et af følgende:

    • Føj påmindelser til en sektion: Tilføj påmindelser nederst i sektionen.

    • Tilføj andre påmindelser (ikke i en sektion): Tilføj påmindelser nederst på listen.

Omdøb en sektion i en liste med påmindelser

  1. Gå til appen Påmindelser på din Mac.

  2. Vælg en liste med påmindelser i indholdsoversigten.

  3. Vælg navnet på sektionen, og skriv et nyt navn.

Slet en sektion i en liste med påmindelser

  1. Gå til appen Påmindelser på din Mac.

  2. Ctrl-klik ved siden af et navn på en sektion (eller klik med to fingre på et pegefelt).

    Bemærk: Når du sletter en sektion, slettes alle påmindelser i den sektion også.

  3. Vælg Slet, og klik derefter på Slet i dialogen.

*Apple Intelligence er tilgængelig i en betaversion med understøttelse af følgende sprog: Engelsk, dansk, nederlandsk, fransk, tysk, italiensk, norsk, portugisisk, spansk, svensk, tyrkisk, kinesisk (forenklet), kinesisk (traditionel), japansk, koreansk og vietnamesisk. Nogle funktioner er muligvis ikke tilgængelige på alle sprog eller i alle områder. Du kan få flere oplysninger om tilgængelighed af sprog og funktioner samt systemkrav i Apple-supportartiklen Sådan får du Apple Intelligence.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.