Optag og transskriber lyd i Noter på Mac

Du kan optage og transskribere lyd direkte i din note og beholde optagelser i notens brødtekst sammen med relaterede kommentarer, tjeklister og dokumenter. Du kan endda redigere din note, mens der optages, så du altid har mulighed for at notere vigtige ting.

Bemærk: Alle de funktioner i Noter, der beskrives i denne vejledning, er tilgængelige, når du bruger iCloud-noter. Nogle funktioner er ikke tilgængelige, hvis du bruger konti fra andre udbydere.

Åbn Noter for mig

Et vindue i appen Noter på Mac, der viser en lydoptagelse i notens brødtekst. En livetransskription af optagelsen vises i panelet.

Optag lyd

Du kan optage lyd, sætte optagelsen på pause og genoptage optagelsen, alt sammen direkte i din note.

  1. Gå til appen Noter på din Mac.

  2. Åbn en note, eller klik på knappen Ny note for at oprette en ny note.

  3. Klik på knappen Bilag på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Optag lyd Optag lyd.

  4. Klik på knappen Optag på skærmen med oplysninger om lyd, når du er klar til at optage.

  5. Gør et af følgende:

    • Sæt optagelsen på pause: Klik på pauseknappen for at sætte optagelsen midlertidigt på pause.

    • Genoptag optagelsen: Klik på knappen Genoptag for at genoptage optagelsen.

  6. Klik på pauseknappen, når du er færdig med at optage.

  7. Du kan også klikke på titlen med fed skrift, skrive et navn til din optagelse og derefter trykke på Retur.

  8. Klik på OK.

    Ændringer gemmes automatisk, mens du arbejder.

Afspil en lydoptagelse

  1. Gå til appen Noter på din Mac.

  2. Åbn en note med en lydoptagelse.

  3. Klik på knappen Afspil på lydoptagelsen i notens brødtekst.

  4. Gør et af følgende, mens lydoptagelsen afspilles:

    • Sæt på pause og genoptag: Klik på pauseknappen for at sætte på pause. Klik på knappen Afspil for at genoptage afspilningen.

    • Spring frem eller tilbage: Klik på knappen Spol tilbage for at gå tilbage eller knappen Spol frem for at gå frem (i trin på 15 sekunder).

Foretag ændringer af en lydoptagelse

Når du har lavet en optagelse, kan du foretage ændringer – du kan f.eks. tilføje mere lyd i slutningen af optagelsen eller ændre titlen.

  1. Gå til appen Noter på din Mac.

  2. Åbn en note med den lydoptagelse, du vil ændre.

  3. Dobbeltklik på lydoptagelsen for at åbne afsnittet med oplysninger om lyd.

  4. Gør et af følgende:

    • Føj lyd til en optagelse: Gå til slutningen af optagelsen, og tryk på knappen Optag.

    • Skift optagelsens titel: Klik på titlen med fed skrift, skriv et navn til din optagelse, og tryk på Retur.

  5. Klik på OK, når du er færdig med ændringerne.

    Ændringer gemmes automatisk i din note.

Transskriber lyd

Du kan se, søge i og kopiere livetransskriptioner af lyd.

Bemærk: Transskription af lyd er tilgængelig på Mac-computere med M1 og nyere, når enhedens sprog er indstillet til engelsk, spansk, portugisisk, italiensk, fransk, tysk, japansk, koreansk, forenklet kinesisk eller traditionelt kinesisk.

  1. Gå til appen Noter på din Mac.

  2. Åbn en note med en lydoptagelse.

  3. Dobbeltklik på lydoptagelsen for at åbne afsnittet med oplysninger om lyd med transskriptionen. Derefter kan du gøre følgende:

    • Søg i transskriptionen: Klik på knappen Mere, og klik derefter på “Find i transskription.”

    • Kopier transskriptionen: Klik på knappen Mere, og klik derefter på Kopier transskription. Du kan sætte transskriptionen ind i din note ved at klikke i notens brødtekst og derefter trykke på Kommando-V.

Hvis Apple Intelligence er slået til, kan du opsummere en lydoptagelse. Se Brug Apple Intelligence i Noter.

Gem, del eller slet en lydoptagelse

Gem lydoptagelser i mappen Dokumenter, eller del dem med andre.

  1. Gå til appen Noter på din Mac.

  2. Åbn en note med en lydoptagelse.

  3. Ctrl-klik på lydoptagelsen for at åbne lokalmenuen, og foretag en eller flere af følgende handlinger:

    • Del en lydoptagelse: Klik på Del lyd, og vælg en mulighed.

    • Gem en lydoptagelse: Klik på Gem bilag, vælg det sted, hvor optagelsen skal gemmes, skriv titlen (hvis du ikke allerede har gjort det), og klik på Gem.

    • Slet en lydoptagelse: Klik på Slet.

*Apple Intelligence er tilgængelig i beta med understøttelse af følgende sprog: Engelsk, dansk, nederlandsk, fransk, tysk, italiensk, norsk, portugisisk, spansk, svensk, tyrkisk, kinesisk (forenklet), kinesisk (traditionel), japansk, koreansk og vietnamesisk. Nogle funktioner er muligvis ikke tilgængelige på alle sprog eller i alle områder. Du kan få flere oplysninger om tilgængelighed af sprog og funktioner samt systemkrav i Apple-supportartiklen Sådan får du Apple Intelligence.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.