Tilføj tekstformatering eller animation i Beskeder på Mac

Formater tekst i dine beskeder, eller føj sjove, animerede effekter til tekst, boble eller udskrift.

Bemærk: Du og dine modtagere skal bruge iMessage og have macOS 15, iOS 18, iPadOS 18, watchOS 11, visionOS 2 eller nyere versioner for at kunne sende og modtage beskeder med tekstformatering eller -effekter. Beskeder vises med almindelig tekst, når de sendes til enheder med tidligere (eller andre) operativsystemer.

Et vindue i Beskeder med flere samtaler i indholdsoversigten. I udskriften til højre er den aktuelle besked valgt, og menuen Teksteffekter er åben med muligheder for at formatere eller animere beskeden.

Formater og animer ord

Formater tekst i dine beskeder med fed, kursiv og understregning, eller føj sjove, animerede effekter, f.eks. eksplosion eller rysteeffekt, til et bogstav, et ord eller en sætning – eller endda en emoji – i tekstbeskeder, du sender i iMessage.

  1. Gå til appen Beskeder på Mac.

  2. Skriv en besked i en ny eller eksisterende samtale, og vælg teksten, du vil formatere eller animere.

  3. Gør et af følgende:

    • Vælg Format nær toppen af skærmen.

    • Ctrl-klik på den valgte tekst.

  4. Vælg din foretrukne formatering (fed, kursiv, understreget eller gennemstreget) eller animerede effekt (Stor, Lille, Ryst, Nik, Eksplosion, Krusning, Blomstring eller Skælven).

  5. Tryk på Retur på tastaturet, hvis du vil sende din besked med formatet eller animationen.

Tilføj bobleeffekter og effekter på fuld skærm

Du kan føje specielle effekter til dine beskeder, f.eks. følgende:

  • Animationer på fuld skærm, f.eks. fyrværkeri, balloner eller konfetti, der animeres i transskriptionen

  • Bobleeffekter, f.eks. kraft eller ekko

  • Interaktive effekter, der ændrer, hvordan en besked vises, f.eks. usynligt blæk, som dine venner skal skubbe hen over, før de kan læse teksten.

Vinduet Beskeder med flere samtaler i indholdsoversigten til venstre og beskedeffekten Fyrværkeri, der vises i en samtale til højre.
  1. Gå til appen Beskeder på Mac.

  2. Vælg en samtale.

  3. Skriv din besked i feltet nederst i vinduet.

  4. Klik på knappen Apps til venstre for beskedfeltet (nederst), klik på Beskedeffekter, og klik på en effekt.

    Når du vælger en effekt, får du vist et eksempel på den.

  5. Tryk på Retur på tastaturet, eller klik på knappen Send for at sende den.

Se et emne med usynligt blæk eller andre specielle effekter

  1. Gå til appen Beskeder på Mac.

  2. Vælg en samtale.

  3. Hold markøren over et emne, der er sendt med usynligt blæk, for at “tørre” blækket af og se emnet. Emnet sløres igen, når du flytter markøren.

Andre beskedeffekter vises automatisk. Klik på knappen Afspil igen under beskeden for at se effekten igen. Hvis du vil være sikker på, at du modtager beskeder med disse effekter, skal du vælge Beskeder > Indstillinger, klikke på Generelt og derefter vælge Autoafspil beskedeffekter. Se Stop eller reducer bevægelser på skærmen.

Hvis du sender et emne med beskedeffekter til en person, hvis enhed ikke understøtter dem, ser modtageren beskrivende tekst, f.eks. “sendt med krafteffekt”.

Vis håndskrevne beskeder

På nogle iPhone- og iPad-modeller kan andre sende håndskrevne beskeder og Digital Touch-elementer (f.eks. en tegning eller et hjerteslag) til dig.

  1. Gå til appen Beskeder på Mac.

  2. Vælg en samtale.

  3. Du kan se håndskrevne beskeder og Digital Touch-elementer ved at dobbeltklikke på emnet i samtalen.

    Der åbnes et vindue til funktionen Vis.

  4. Du gemmer emnet som et billedarkiv ved at trække det til skrivebordet eller et dokument.

Se Tegn og skriv beskeder med hånden i Brugerhåndbog til iPhone, hvis du vil sende en håndskrevet besked.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.