Rapporter et problem med Kort på Mac

Du kan rapportere unøjagtige eller ufuldstændige oplysninger om lokaliteter, vejvisning m.m. Trafikforhold og andre problemer kan blive vist på kortet, når de er bekræftet.

Bemærk: Du skal have en Mac med Apple Silicon, Apple T2-sikkerhedschip eller Touch Bar for at kunne rapportere et problem. Se Apple-supportartiklen Mac-modeller med Apple T2-sikkerhedschippen.

Åbn Kort for mig

  1. Gå til appen Kort på din Mac.

  2. Vælg Kort > Rapporter et problem.

  3. Klik på knappen Ny rapport, og vælg en af følgende muligheder:

    • Rapporter, at der mangler noget

    • Rapporter et problem med gaden

    • Rapporter et problem med stedet

  4. Følg instruktionerne på skærmen for at angive oplysninger.

  5. Klik på Send.

    Du kan gennemse rapporter, du har sendt i løbet af de sidste 90 dage. Klik på dit symbol øverst til højre på kortet, og klik derefter på Rapporter.

Du kan også rapportere et problem med en lokalitet fra dens stedkort. Klik på en lokalitet på kortet, rul ned på stedkortet, klik på Rapporter et problem, og følg instruktionerne på skærmen.

Hvis du har en stor eller lille virksomhed, kan du bruge Apple Business Connect til at hjælpe kunderne med at finde vej til virksomheden i Kort, Apple Wallet, Siri m.m. Læs mere om Apple Business Connect.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.