Rediger indstillinger til Kontooplysninger i Mail på Mac

Brug vinduet Kontooplysninger i Mail til at ændre almindelige indstillinger til dine e-mailkonti.

Du kan ændre indstillingerne i appen Mail på din Mac ved at vælge Mail > Indstillinger, klikke på Konti og derefter klikke på Kontooplysninger.

Åbn Mail for mig

Mulighed

Beskrivelse

Gør denne konto aktiv

Gør en konto aktiv eller passiv. Når du fravælger afkrydsningsfeltet til en konto (gør den passiv), slås kontoen fra og bliver offline, og dens postkasser og beskeder vises ikke i Mail.

Status

Viser, om kontoen er online (en grøn prik) eller offline (en rød prik).

Beskrivelse

Skriv et navn til kontoen. Det navn, der vises i Mail, f.eks. i indholdsoversigten.

E-mailadresse

Vælg den e-mailadresse, du vil bruge til at sende beskeder fra kontoen. Til en Exchange-konto er det den primære e-mailadresse til kontoen på Exchange-serveren.

Hvis du vil ændre det navn, der vises i dine beskeder, eller oprette en e-mailhenvisning, skal du klikke på lokalmenuen E-mailadresse og vælge Rediger e-mailadresser.

Hvis du allerede bruger henvisninger, vises de på lokalmenuen E-mailadresse. De vises også på lokalmenuen Fra, når du skriver en ny besked.

Hent bilag

Mail henter altid mediebilag (billed-, PDF-, video- eller lydarkiver), som du modtager.

Hvis Mail automatisk skal hente andre typer bilag (f.eks. regneark eller komprimerede arkiver), skal du klikke på lokalmenuen og vælge en mulighed:

Alle: Mail henter altid disse bilag.

Seneste: Mail henter de bilag med denne type, som er modtaget de seneste 15 måneder.

Ingen: Mail henter ingen af disse bilag.

Mail henter de bilag, du modtager, til en særlig mappe i Bibliotek i din hjemmemappe.

Send store bilag med Mail Drop

Brug iCloud til at sende store bilag. Se Send bilag.

Denne mulighed kan kun bruges til iCloud-, IMAP- og Exchange-konti.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.