Juster lydkvaliteten i iTunes på pc

Med equalizeren i iTunes kan du finjustere bestemte frekvenser i lydspektret. Du kan tilpasse lyden til forskellige genrer, værelser i dit hjem eller bestemte højttalere. Du kan vælge mellem mere end 20 forindstillinger af de mest almindeligt brugte equalizer-indstillinger eller justere indstillingerne manuelt og gemme dine specielle indstillinger som en forindstilling, du kan bruge igen.

Du kan også øge “dybden” af lydbilledet og forbedre lydkvaliteten ved at justere Lydforbedring.

Brug iTunes-equalizeren

  1. Gå til appen iTunes på din pc.

  2. Vælg Oversigt > Vis Equalizer, og gør et af følgende:

    • Vælg en forindstillet mulighed på lokalmenuen.

    • Træk frekvensmærkerne (kaldes også fadere) op eller ned for at hæve eller sænke lydstyrken for en frekvens (i decibel).

    Equalizerindstillingerne anvendes på alle sange, indtil du ændrer indstillingerne, bortset fra sange, som der er anvendt forindstillede equalizerindstillinger på (se instruktioner nedenfor).

  3. Vælg Til for at slå equalizeren til.

Equalizer-vinduet: Afkrydsningsfeltet, der bruges til at slå iTunes-equalizeren til, er anbragt i øverste venstre hjørne. Ved siden af findes lokalmenuen med forindstillinger til equalizeren. Yderst til venstre kan du justere den generelle lydstyrke med forforstærkeren. Under forindstillingerne til equalizeren kan du justere lydniveauet på de forskellige frekvensområder, der repræsenterer det spektrum fra det laveste til det højeste, som det menneskelige øre kan opfatte.

Opret dine egne equalizer-forindstillinger

  1. Gå til appen iTunes på din pc.

  2. Vælg Oversigt > Vis Equalizer, og træk mærkerne for at justere frekvensindstillingerne som ønsket.

  3. Vælg Opret forindstilling på lokalmenuen, og skriv et navn til forindstillingen.

Du kan omdøbe og slette en forindstilling, hvis du vælger Rediger liste på lokalmenuen.

Vælg equalizer-forindstillinger til bestemte sange i dit bibliotek

  1. Gå til appen iTunes på din pc.

  2. Vælg en sang i iTunes-vinduet, vælg Rediger > Info om sang, og klik på Valg.

  3. Vælg en indstilling på lokalmenuen Forindstillet equalizer.

    Du vælger forindstillinger til andre sange vha. knapperne Næste og Forrige.

  4. Klik på OK.

Den valgte equalizer-forindstilling gælder for sangen, uanset hvornår du afspiller den.

Juster lydforbedringen

Lydforbedringen gør stereoeffekten “bredere” ved at justere bas- og diskantresponsen.

  1. Gå til appen iTunes på din pc.

  2. Vælg Rediger > Indstillinger, klik på Afspilning, og sørg for, at Lydforbedring er valgt.

  3. Hvis du vil øge eller mindske effekten af Lydforbedring, kan du trække i mærket.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.