Sådan abonnerer du på enkelte kanaler på iPod touch

I appen News kan du ud over at abonnere på Apple News+ (kun USA og Canada) også abonnere på individuelle publikationer, herunder aviser, fra udvalgte udgivere. Du kan få adgang til disse abonnementer i News på tre måder:

  • Abonner i News: Du kan købe et abonnement direkte i News. Tryk på abonnementsknappen i en kanal, der kan abonneres på.

  • Brug et eksisterende abonnement, der er købt i iTunes Store eller App Store: Hvis abonnementer, du har købt i iTunes Store eller App Store som køb i app via udgiverapps, også er tilgængelige i News, har du automatisk adgang i News. Se webstedet Sådan køber du flere appfunktioner via køb i appen og abonnementer.

  • Brug et eksisterende abonnement, der er købt af en udgiver: Hvis du har købt et abonnement direkte fra en udgivers websted eller ikke-iOS-app, kan udgiveren muligvis give dig lov til at logge ind på din konto i News for at få adgang til dit abonnement der.

    Du logger ind ved at trykke på en artikel, som du kun kan læse, hvis du har abonnement, og derefter trykke på Already a Subscriber? Skriv brugernavnet og adgangskoden til dit eksisterende abonnement. (Hvis du ikke ser Already a Subscriber? i en kanals artikler, skal du se efter teksten øverst i kanalfeedet.)

Når du abonnerer på en kanal, følger du den automatisk, og der vises artikler fra kanalen i Today.

Hvis du vil opsige et abonnement, skal du trykke på fanen Following, skubbe op, trykke på Manage Subscriptions, vælge abonnementet og derefter trykke på Cancel Subscription.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.