Tag fotos med kameraet på iPod touch

Lær at tage flotte fotos med Kamera på din iPod touch. Vælg mellem kamerafunktioner som Foto, Video, Panorama, Kvadrat, Tidsforløb og Slo-mo og brug funktioner som filtre og serieoptagelser.

Spørg Siri. Sig f.eks.: “Åbn Kamera.” Lær at spørge Siri

Kamera i fotofunktion, med andre funktioner til venstre og højre under fremviseren. Knapper til blitz, HDR, Tidtagning og Filtre vises øverst på skærmen. Et miniaturebillede nederst til venstre giver adgang til eksisterende fotos og videoer. Lukkerknappen findes nederst i midten, og knappen Skift kamera er nederst til højre.

Tag et foto

Foto er den standardfunktion, du ser, når du åbner Kamera. Brug funktionen Foto til at tage stillbilleder. Skub til venstre eller højre for at vælge en anden funktion som Video, Panorama, Tidsforløb, Slo-mo og Kvadrat.

  1. Tryk på på hjemmeskærmen, eller skub til venstre fra den låste skærm for at åbne kameraet.

  2. Du kan forberede dit billede på følgende måder:

    • Slå blitzen til eller fra: Tryk på knappen Blitz, og vælg derefter Auto, Til eller Fra.

    • Zoom ind eller ud: Knib på skærmen for at zoome ind eller ud.

    • Vælg en fotofunktion: Skub skærmen til venstre eller højre for at vælge en funktion som f.eks. Foto, Kvadrat eller Panorama.

    • Tag en selfie: Tryk på knappen til valg af kamera for at skifte mellem kameraet på forsiden og kameraet på bagsiden.

    • Brug timeren: Stabiliser din iPod touch, og komponer billedet. Tryk på knappen Tidtagning, og vælg derefter 3s eller 10s.

  3. Tryk på lukkerknappen, eller tryk på en af lydstyrkeknapperne, for at tage billedet.

Hvis du er startet fra den låste skærm, kan du vende tilbage til den ved at trykke på knappen Hjem.

Zoom ind eller ud

Åbn Kamera, og knib på skærmen for at zoome ind eller ud.

Juster kameraets fokus og eksponering

Før du tager et foto, indstiller iPod touch automatisk fokus og eksponering, og ansigtsgenkendelse justerer eksponeringen på tværs af mange ansigter. Gør følgende, hvis du vil justere fokus og eksponering manuelt:

  1. Tryk på skærmen for at se den automatiske indstilling til fokusområde og eksponering.

  2. Tryk der, hvor du ønsker at flytte fokusområdet hen.

  3. Ved siden af fokusområdet skal du trække knappen Juster eksponering op eller ned for at justere eksponeringen.

    Du kan låse din manuelle indstilling af fokus og eksponering ved at holde en finger på fokusområdet, indtil du ser AE-/AF-LÅS. Tryk på skærmen for at ophæve låsningen af indstillinger.

Tag et panoramafoto

Brug funktionen Panorama til at tage billeder af landskaber eller andet, der ikke er plads til på kameraskærmen.

  1. Vælg funktionen Panorama, og tryk derefter på lukkerknappen.

  2. Panorer langsomt i pilens retning, mens du holder pilen på linjen i midten.

  3. Tryk på lukkerknappen igen for at afslutte.

Tryk på pilen for at panorere i den modsatte retning. Du panorerer lodret ved at vende iPod touch om på siden. Du kan også ændre retningen på en lodret panorering.

Tag et foto med et filter

  1. Vælg funktionen Foto eller Kvadrat, og tryk derefter på knappen Filtre.

  2. Skub filtrene under fremviseren til venstre eller højre for at se eksempler på dem. Tryk på et filter for at vælge det.

Du kan fjerne eller ændre et fotos filter i Fotos.

Tag billeder i serier

Med funktionen Serie tages der flere fotos hurtigt efter hinanden, så du har en række billeder at vælge imellem. Du kan tage seriefotos med kameraet på bagsiden og forsiden.

  1. I funktionen Foto eller Kvadrat kan du tage en serieoptagelse ved at trykke på lukkerknappen og holde den nede.

    Tælleren viser, hvor mange fotos du tog.

  2. Løft fingeren for at stoppe.

  3. Du vælger de fotos, du vil beholde, ved at trykke på miniaturen Serie og derefter trykke på Vælg.

    Grå prikker under miniaturerne viser de fotos, som du foreslås at beholde.

  4. Tryk på cirklen i nederste højre hjørne af hvert af de fotos, du vil gemme som enkeltvise fotos, og tryk derefter på OK.

Du sletter hele serien ved at trykke på miniaturen og derefter trykke på knappen Slet.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.