Del lokaliteter med familiemedlemmer, og find deres mistede enheder på iPad

Med Familiedeling kan du dele din lokalitet med medlemmer af din familiedelingsgruppe og hjælpe dem med at finde enheder, de har mistet. Når den ansvarlige for familien indstiller lokalitetsdeling i indstillingerne til Familiedeling, deles den ansvarliges lokalitet automatisk med alle i familien. Familiemedlemmerne kan vælge, om de vil dele deres lokalitet.

Del din lokalitet med familiemedlemmer

Når du deler lokaliteter med din familie, kan de se din lokalitet i Find. Du kan også få besked, når familiemedlemmer forlader deres lokalitet, f.eks. hvis et barn forlader skolen i skoletiden.

Bemærk: Før du kan dele din lokalitet, skal du slå Lokalitetstjenester til i Indstillinger  > Anonymitet. Se Indstil de lokalitetsoplysninger, du deler på iPad.

  1. Gå til Indstillinger > [dit navn] > Familiedeling > Lokalitetsdeling, og slå derefter Del min lokalitet til.

  2. Tryk på Brug denne iPad som Min lokalitet, hvis din iPad ikke deler din lokalitet i øjeblikket.

  3. Tryk på navnet på et familiemedlem, du vil dele din lokalitet med, og tryk på Del min lokalitet.

    Du kan gentage dette trin for alle familiemedlemmer, du vil dele din lokalitet med. Hvert familiemedlem modtager en besked om, at du har delt din lokalitet, og kan vælge at dele sin lokalitet med dig.

  4. Du stopper delingen af din lokalitet med et familiemedlem ved at trykke på familiemedlemmets navn og derefter trykke på Stop deling af min lokalitet.

Find et familiemedlems enhed

Når du har delt din lokalitet med medlemmer af din familiedelingsgruppe, kan de hjælpe dig med at finde en mistet enhed, du har tilføjet i appen Find.

Se Find en enhed i Find på iPad.

Dine enheder står øverst på listen, og derunder står dine familiemedlemmers enheder.

Appen Find med fanen Enheder åben. Dannys enheder står øverst på listen. Nedenunder er enhederne, der tilhører Ashley, Dawn, Olivia og Will. Deres lokalitet vises på et kort over San Francisco.

Du kan også bruge Find min iPhone på iCloud.com til at finde et familiemedlems mistede enhed. Se Find en enhed i Find min iPhone på iCloud.com i iCloud-brugerhåndbog.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.