MAD

Funktionen MAD returnerer middelværdien af forskellen i en samling tal fra deres middelværdi (aritmetisk middelværdi).

MAD(værdi; værdi…)

værdi: En enkelt værdi eller samling. Hver værdi skal være en talværdi, en dato-/tidsværdi eller en varighedsværdi. Alle værdier skal have samme værditype.

værdi…: Inkluder evt. et eller flere yderligere værdier eller samlinger af værdier.

Noter

  • MAD dividerer summen af tallene med antallet af tallene for at finde middelværdien. Forskellen (absolut værdi) mellem middelværdien og hvert tal summeres og divideres med antallet af tal.

  • Hvis værdi indeholder dato-/tidsværdier, returneres en varighedsværdi.

Eksempler

=MAD(2; 2; 2; 4; 4; 4) returnerer 1.

=MAD(2; 2; 2; 2; 3; 3; 3; 3; 4; 4; 4; 4) returnerer 0,666666666666667.

=MAD("3d"; "6d"; "4d"; "7d") returnerer 1d 12t, en varighedsværdi.

=MAD("1/12/2010"; "31/12/2011"; "30/9/2013") returnerer 371d 18t 40m, også en varighedsværdi.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.