Skift indstillinger til Skriftbog på Mac

Brug indstillingerne til Skriftbog til at ændre, hvor skrifter skal installeres, og hvordan dubletter skal håndteres. Vælg Skriftbog > Indstillinger for at ændre disse indstillinger i appen Skriftbog på din Mac.

Åbn Skriftbog for mig

Generelle indstillinger

Mulighed

Beskrivelse

Vis som vandfald

Vis en linje med eksempeltekst i forskellige skriftstørrelser, når du ser et eksempel på en skrift.

Fjern dubletter ved at flytte arkiver til papirkurven, når det er muligt

Vælg, om passive kopier af dublerede skrifter skal flyttes til papirkurven.

Indstillinger til indholdsoversigt

Mulighed

Beskrivelse

Vis disse emner i indholdsoversigten

Vælg de skrifter, sprog eller alfabeter, der skal vises i indholdsoversigten.

Installeringsindstillinger

Mulighed

Beskrivelse

Standardplacering

Vælg, hvor skrifter skal installeres:

  • Aktuel bruger: Skrifter er kun tilgængelige for dig og placeret i mappen Fonts i dit hjemmebibliotek (~/Bibliotek/Fonts/). Du kan se mappen til dit hjemmebibliotek ved at klikke på symbolet for Finder i Dock og derefter holde Alternativtasten nede, mens du vælger Gå > Bibliotek.

  • Alle brugere: Skrifter er tilgængelige for alle brugere på denne Mac og placeret i mappen Fonts i systembiblioteket (~/Bibliotek/Fonts/). Du skal skrive en administrators adgangskode for at installere skrifter her.

  • Et bibliotek, du har oprettet: Skrifter er kun tilgængelige for dig og bliver i den mappe, hvor de er gemt. Du kan få oplysninger om skriftbiblioteker, og hvordan du opretter dem, i Opret et skriftbibliotek.

Systemskrifter, som du henter fra Apple, installeres ikke på disse placeringer.

Avancerede indstillinger

Mulighed

Beskrivelse

Nulstil skrifter

Gendan de skrifter, der oprindeligt fulgte med din Mac, og flyt skrifter, som du har installeret, til en separat mappe.

Hvis du senere vil bruge skrifter, som du har fjernet, skal du bare installere dem igen.

Vis flyttede skrifter

Vis alle skrifter, der er blevet fjernet efter en nulstilling af skrifter.

Vis skrifter, der administreres af værktøjer, der ikke er fra Apple

Vis skrifter, som er installeret af apps fra tredjeparter.

I nogle apps, f.eks. Mail og TextEdit, kan du vælge en skrift, der skal bruges som standard i appen. Hvis du har brug for hjælp til brug af skrifter i apps fra tredjeparter, kan du kontakte udvikleren. Se Apple-supportartiklen Kontakt andre producenter.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.