Føj en disk til et disksæt vha. Diskværktøj på Mac

Du kan føje en disk til et spejlet RAID-sæt for at udskifte en defekt disk eller udvide sættets lagringskapacitet. Du kan også føje diske til et spejlet RAID-sæt for at de skal fungere som reservediske. En reservedisk bruges ikke, medmindre en anden disk i sættet svigter. På det tidspunkt genopbygges den ekstra disk, så den kan opbevare data som et normalt RAID-diskmedlem.

Du kan føje diske til sammenkædede disksæt for at gøre adgangen til diskene hurtigere eller for at forøge lagringskapaciteten i sættet. Du kan ikke føje diske til et stribet disksæt.

Vigtigt: Når du føjer en disk til et disksæt, slettes alle de originale arkiver på den tilføjede disk. Sørg for at sikkerhedskopiere vigtige arkiver på disken, før du føjer den til et sæt.

Åbn Diskværktøj for mig

  1. Slut den nye disk til computeren.

  2. Gå til appen Diskværktøj på din Mac.

    Hvis Diskværktøj ikke er åben, skal du klikke på symbolet for Apps i Dock, skrive Diskværktøj i søgefeltet og derefter klikke på symbolet for Diskværktøj.

  3. Vælg disken i indholdsoversigten, og klik på knappen Tilføj.

  4. Vælg Tilføj medlem eller Tilføj reserver for at vælge disken som et standardmedlem eller reservedisk i sættet.

    Hvis du føjer en disk til et sammenkædet disksæt, vises mulighederne Tilføj medlem eller Tilføj reserver ikke.

  5. Vælg den disk, du vil tilføje, på listen med diskmedlemmer, og klik derefter på Vælg.

  6. Klik på Tilføj.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.