Indstillinger til enhedsadministration i Network Proxy Configuration til Apple-enheder

Du kan konfigurere indstillinger til data i Network Proxy Configuration for brugere af en Mac, der tilmeldes en tjeneste til enhedsadministration. Indstillinger til Network Proxy Configuration giver mulighed for, at enheden kan bruge en proxyserver til at få adgang til websteder.

  • Understøttet data-id: com.apple.SystemConfiguration

  • Understøttede operativsystemer og kanaler: macOS-enhed

  • Understøttede tilmeldingsmetoder: Enhedstilmelding, automatisk enhedstilmelding.

  • Dubletter tilladt: Falsk – der kan kun leveres ét hold data i Network Proxy Configuration (konfiguration af netværksproxyserver) til en enhed.

Du kan bruge indstillingerne i nedenstående tabel med data til Network Proxy Configuration (konfiguration af netværksproxyserver).

Indstilling

Beskrivelse

Obligatorisk

Hostname

Proxyserverens IP-adresse eller fuldstændige domænenavn. Bruges til manuel konfiguration.

Ja

Port

Portnummeret til proxyserveren. Bruges til manuel konfiguration.

Ja

Account user name

Brugernavnet til den manuelle proxyforbindelse.

Nej

Account password

Adgangskoden til den manuelle proxyforbindelse.

Nej

Enable Automatic Proxy Configuration

Slå automatisk proxykonfiguration til, hvis du bruger et PAC-arkiv til automatisk proxykonfiguration. Angiv adressen på PAC-arkivet i URL-feltet. F.eks. https://www.melardclothing.com/filename.pac.

Nej

PAC fallback

Angiv, om du vil tillade, at enheden opretter forbindelse til websteder, hvis proxyen ikke kan nås.

Nej

WPAD-konfiguration (Web Proxy Auto-Discovery)

Vælg Automatisk på lokalmenuen. Hvis du lader feltet Proxyserver-URL være tomt, anmoder enheden om arkivet wpad.dat ved hjælp af DHCP (med en 252-fortegnelse) eller DNS (med en A-post med navnet WPAD).

Nej

Proxytype

Vælg de proxytyper, der skal bruges:

  • HTTP

  • HTTPS

  • FTP

  • RTSP

  • SOCKS

  • Gopher

Ja

Proxy exceptions

Vælg at forbigå proxyindstillinger til bestemte computere på internettet (værter) og til bestemte dele af internettet (domæner) ved at tilføje adressen på værten eller domænet i feltet “Tilsidesæt proxyindstillinger for disse værter og domæner”. Det kan f.eks. være en god ide, hvis du vil sikre dig, at du henter oplysninger direkte fra værten eller domænet og ikke fra proxyserverens buffer.

  • Du forbigår et enkelt domæne ved at skrive domænenavnet, f.eks. apple.com.

  • Du forbigår alle websteder i et domæne vha. en stjerne før domænenavnet, f.eks. *apple.com.

  • Du forbigår en bestemt del af et domæne ved at anføre den pågældende del, f.eks. store.apple.com.

Nej

Passive FTP mode (PASV)

Slå passiv FTP-funktion (PASV) til.

Nej

Bemærk: De enkelte udviklere af tjenester til enhedsadministration implementerer disse indstillinger forskelligt. Du kan se, hvordan indstillingerne til Network Proxy Configuration anvendes til dine enheder, i dokumentationen fra udvikleren af din tjeneste til enhedsadministration.

Publiceringsdato: 24. oktober 2022
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.