Opret og rediger lister i Kontakter på Mac

Du kan organisere kontakter i lister, så du nemmere kan arbejde med dem. Hvis du f.eks. ofte sender e-mails til personer i en skoleliste eller på dit cykelhold, kan du oprette en liste og adressere e-mailen til listen i stedet for hver person.

Tip: Du kan oprette en smart liste, der automatisk inkluderer eller udelader kontakter på basis af de kriterier, du anfører. Se Opret og rediger smarte lister

Vinduet Kontakter viser indholdsoversigten med lister som f.eks. Bogklub, og en knap til tilføjelse af en ny liste øverst på et kontaktkort.

Åbn Kontakter for mig

Opret en liste

  1. Gå til appen Kontakter på din Mac.

  2. Klik på knappen Tilføj øverst i vinduet, og vælg Ny liste.

    Hvis den ikke allerede er synlig, vises indholdsoversigten.

  3. Skriv et navn til listen, og føj kontakter til listen.

Tip: Du kan hurtigt oprette en liste ved at vælge en eller flere kontakter på listen i indholdsoversigten og derefter vælge Arkiv > Ny liste fra det valgte.

Hvis du bruger flere konti i Kontakter, og Alle kontakter er valgt i indholdsoversigten, når du opretter en liste, føjes den nye liste til standardkontoen (som anført under Generelt i indstillingerne til Kontakter).

Føj kontakter til en liste

  1. Gå til appen Kontakter på din Mac.

  2. Vælg en eller flere kontakter.

    Der er ingen grænse for antallet af kontakter, du kan føje til en liste. Hvis du har flere konti i Kontakter, skal du sikre dig, at de kontakter, du vælger, er i den samme konto.

  3. Træk de valgte kontakter til en liste i indholdsoversigten.

    Hvis kontakterne ikke kan føjes til listen, skal du tjekke, om listen er en smart liste – du kan ikke føje kontakter til en smart liste.

Hvis du bruger en Exchange-konto i Kontakter, kan disse kontakter kun tilhøre en mappe ad gangen. De kontakter, som ikke er i en mappe, du har oprettet, findes i standardmappen til Exchange-kontakter.

Fjern kontakter fra en liste

  1. Gå til appen Kontakter på din Mac.

  2. Vælg listen i indholdsoversigten.

  3. Vælg de kontakter, du vil fjerne fra listen.

  4. Tryk på Slettetasten på tastaturet.

  5. Klik på Fjern fra liste.

    Klik på Slet for at slette kontakterne fra appen Kontakter.

Opret eller slet en underliste

Du kan inkludere en liste i en anden liste for at gøre det nemmere at sende e-mail til listerne eller udskrive deres kontaktoplysninger.

  1. Gå til appen Kontakter på din Mac.

  2. Gør et af følgende:

    • Opret en underliste: Træk en liste til en anden liste i indholdsoversigten.

      Begge lister forbliver i indholdsoversigten. Når du vælger den overordnede liste, vises underlisten på kontaktlisten. Dobbeltklik på underlisten for at vise kontakterne i den.

    • Slet en underliste: Vælg underlisten, og vælg Rediger > Fjern fra liste.

Omdøb en liste

  1. Gå til appen Kontakter på din Mac.

  2. Vælg listen i indholdsoversigten.

  3. Vælg Rediger > Omdøb liste.

Hvis du vil se, hvilke lister en kontakt tilhører, skal du sørge for, at indholdsoversigten vises, vælge en kontakt og derefter trykke på og holde Alternativtasten nede. Lister, som indeholder kontakten, fremhæves med blåt i indholdsoversigten.

Bemærk: Listen Andre kendte i indholdsoversigten viser telefonnumre eller e-mailadresser, som du har markeret som kendte i andre apps, f.eks. Telefon eller FaceTime.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.