Brug dine Beats Studio Pro

Når du har dine Beats Studio Pro-hovedtelefoner på, kan du bruge betjeningsmulighederne til at afspille, sætte på pause, justere lydstyrken, besvare telefonopkald, skifte mellem funktioner til støjreduktion og transparent lyd eller lydprofiler, bruge Siri m.m. Du kan også lytte til Lossless-lyd, når hovedtelefonerne er forbundet til en understøttet enhed.

Billede af Beats Studio Pro, der viser placeringen af systemknappen på højre hovedtelefon og placeringen af knapperne “b”, Lydstyrke op og Lydstyrke ned på venstre hovedtelefon.

Tænd eller sluk Beats Studio Pro

  • Tryk på og hold systemknappen på den højre hovedtelefon nede i et sekund.

Opret pardannelse mellem Beats Studio Pro og din Apple- eller Android-enhed

Afspil lyd på Beats Studio Pro

  1. Hav dine Beats Studio Pro på ørerne, og sørg for, at de er forbundet til din Apple- eller Android-enhed.

  2. Gå til en lydapp, og afspil noget – f.eks. en sang i appen Musik eller en episode i appen Podcasts .

  3. Gør et af følgende på den venstre hovedtelefon:

    • Afspil og sæt lyd på pause: Tryk på knappen “b”. Tryk igen for at genoptage afspilningen.

    • Afspil det næste spor: Tryk to gange på knappen “b”.

    • Afspil det forrige spor: Tryk tre gange på knappen “b”.

Juster lydstyrken på Beats Studio Pro

Tryk over eller under knappen “b” på den venstre hovedtelefon for at gøre følgende:

  • Forøg lydstyrken: Tryk (eller tryk og hold nede) på knappen Lydstyrke op.

  • Formindsk lydstyrken: Tryk (eller tryk og hold nede) på knappen Lydstyrke ned.

Lyt til Lossless-lyd på Beats Studio Pro

Beats Studio Pro har en indbygget konverteringsenhed (digital til analog), så du kan lytte til Lossless-lyd, når hovedtelefonerne er forbundet med en enhed vha. et USB-C-kabel eller et 3,5-mm lydkabel.

  1. Gør et af følgende:

    • Slut Beats Studio Pro til en understøttet iPhone, iPad, Mac eller Android-enhed vha. USB-C-kablet, der medfølger.

    • Sæt det medfølgende 3,5 mm lydkabel i stikket på Beats Studio Pro og stikket til hovedtelefoner på lydkilden (f.eks. en synthesizer eller underholdningssystemet i et fly).

  2. Sørg for, at Lossless-lyd er slået til på lydkilden.

    Se Slå Lossless-lyd til i Apple Music til Apple Music.

Når hovedtelefonerne er tilsluttet via et USB-C-kabel, oplades de, mens du lytter. Når hovedtelefonerne er tilsluttet via 3,5 mm lydkablet, kræver de ikke batteristrøm – du kan nyde lyden uden at skulle oplade dem.

Beats Studio Pro slukkes automatisk, når du tager USB-C-kablet ud.

Skift mellem støjreduktion og transparent lyd på Beats Studio Pro

Skift mellem EQ-optimerede lydprofiler

Når du bruger USB-lyd med Beats Studio Pro, kan du vælge mellem tre forskellige indbyggede lydprofiler og finde den, der passer bedst til lyden.

Når du slutter det medfølgende USB-C-kabel til dine Beats Studio Pro og en iPad med en USB-C-port, en Mac med en USB-C-port eller en iPhone med en USB-C-port (eller en Lightning-port og et USB-C til Lightning-mellemstik), kan du bruge systemknappen på den højre hovedtelefon til at skifte mellem tre EQ-optimerede lydprofiler: Beats Signature, Entertainment og Conversation.

  1. Slut Beats Studio Pro til en kompatibel enhed med det medfølgende USB-C-kabel.

  2. Gå til en lydapp (eller en anden lydkilde), og afspil noget – f.eks. en sang i appen Musik eller en episode i appen Podcasts .

  3. Tryk to gange på systemknappen på den højre hovedtelefon for at skifte mellem de tre lydprofiler.

    Den aktuelle lydprofil angives af de fem batteriindikatorer på den højre hovedtelefon:

    • Beats Signature: Giver den mest tonalt balancerede indstilling til alle musikgenrer.

      En lysende indikator viser, at lydprofilen Beats Signature er aktiv.
    • Entertainment: Forstærker udvalgte dele af lydspektret og giver bedre lyd til film og spil.

      To lysende indikatorer viser, at lydprofilen Underholdning er aktiv.
    • Conversation: Optimerer frekvensresponsen til tale og er ideel til telefonopkald og podcasts.

      Tre lysende indikatorer viser, at lydprofilen Conversation er aktiv.

      Der afspilles en tone, når du skifter lydprofil.

Tip: Du kan forhindre afspilningsproblemer eller afbrydelser pga. Bluetooth-notifikationer under afspilning ved at slå Bluetooth fra på din iPhone, iPad, Mac eller Android-enhed.

Besvar opkald på Beats Studio Pro

Gør et af følgende på den venstre hovedtelefon:

  • Besvar eller afslut et opkald: Tryk på knappen “b”, når du får et opkald.

  • Afslut et opkald: Tryk to gange på knappen “b”.

  • Besvar et andet indgående opkald, og sæt det første på pause, eller skift mellem to aktive opkald: Tryk på knappen “b”.

  • Afvis et indgående opkald: Tryk to gange på knappen “b”.

  • Slå lyden til mikrofonen til eller fra: Tryk på knappen “b” under et opkald. Tryk igen for at slå lyden til.

Du kan se, hvordan du tilpasser afslut opkald- og slå lyd til/fra-handlinger på Beats Studio Pro, i Tilpas betjeningsmuligheder på dine Beats.

Spørg Siri på Beats Studio Pro

  1. Indstil Siri (hvis du ikke allerede har gjort det).

  2. Gør et af følgende:

    • Sig “Hej Siri”.

    • Tryk på og hold knappen “b” nede på den venstre hovedtelefon.

  3. Fremsæt din forespørgsel, når du hører et klokkespil.

Skift indstillinger til Beats Studio Pro

Siri er ikke tilgængelig i alle områder og på alle sprog.
Denne håndbog er til Beats Fit Pro, Beats Flex, Beats Pill, Beats Solo 4, Beats Solo Buds, Beats Studio Buds +, Beats Studio Pro, Powerbeats Fit og Powerbeats Pro 2 på iOS 26, iPadOS 26, macOS Tahoe, watchOS 26, tvOS 26, visionOS 26 og nyere versioner. Denne håndbog er også til Beats-appen i Android.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.