Overfør MIDI-data mellem apps i Indstil lyd og MIDI på Mac

I Indstil lyd og MIDI skal du bruge IAC-Driveren til at give MIDI-apps mulighed for at overføre data til hinanden. Du kan f.eks. få en MIDI-keyboardapp til at sende sine MIDI-data til en MIDI-synthesizerapp.

Hvis du vil give MIDI-apps lov til at overføre oplysninger, skal du indstille mindst en bus (kaldes sommetider en port) i IAC-driveren. En app bruger bussen som en modtager til afsendelse af oplysninger, og en anden app bruger den som afsender til modtagelse af oplysninger.

Åbn Indstil lyd og MIDI for mig

  1. I appen Indstil lyd og MIDI på din Mac skal du vælge Vindue > Vis MIDI-studio.

  2. Dobbeltklik på IAC-driveren i vinduet MIDI-studio.

  3. I vinduet Egenskaber skal du vælge “Enhed er online” for at slå driveren til.

  4. Du kan indstille portene på en af følgende måder:

    • Tilføj en bus: Klik på knappen Tilføj under listen over porte.

    • Omdøb en bus: Dobbeltklik på bussen på listen, skriv det nye navn, og tryk på Returtasten.

    • Fjern en bus: Vælg bussen på listen, og klik på knappen Fjern .

  5. Vælg den bus, du vil bruge til at overføre data, og angiv derefter antallet af MIDI ind- og MIDI ud-stik.

  6. Klik på Anvend.

Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.