Gendan fabriksindstillingerne på din iPhone, iPad eller iPod ved hjælp af en computer

Slet din enhed, og installer den nyeste software ved hjælp af en computer. Denne gendannelse til fabriksindstillinger sletter alle oplysninger og indstillinger fra din iPhone, iPad eller iPod.

Gør din enhed klar

  1. Opdater din Mac eller pc.

  2. Opret en sikkerhedskopi.

  3. Gå til Indstillinger.

  4. Tryk på [Dit navn].

  5. Tryk på Find.

  6. Tryk på Find min [enhed].

  7. Slå Find min [enhed] fra.

  8. Indtast adgangskoden til din Apple-konto.

  9. Tryk på knappen OK på tastaturet.

Sådan gendannes enheden til fabriksindstillingerne

  1. Slut enheden til computeren.

  2. Hvis du ser meddelelsen "Tillad tilbehør at oprette forbindelse?" på computeren, skal du klikke på Tillad.

  3. Åbn Finder på Mac, eller åbn Apple Devices-appen på en pc. Find ud af, hvilket macOS du har på din Mac.

  4. Vælg din enhed, når den vises på din computer.

  5. Hvis du bliver bedt om adgangskoden til din enhed eller om at godkende computeren, skal du følge vejledningen på skærmen. Hvis du har glemt din kode, kan du få hjælp.

  6. Klik på Gendan [enhed] på din computer*. Sørg for, at du har slået Find fra som beskrevet ovenfor.

  7. Klik på Gendan for at bekræfte. Din computer sletter din enhed og installerer den nyeste version af iOS-, iPadOS- eller iPod-softwaren.

Bekræftelsesdialogboks i Finder, der spørger: “Er du sikker på, at du vil gendanne iPhone “iPhone” til fabriksindstillingerne?”, efter du har klikket på Gendan iPhone.

Når enheden er gendannet, vises Hello-skærmen på enheden.

Få hjælp

Har du brug for mere hjælp?

Fortæl os mere om, hvad der sker, så foreslår vi, hvad du kan gøre.

Få forslag

Udgivelsesdato: 
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.
Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.