Faktaboks

Karen Enevold

Karen Petrine Enevold Nielsen

Født
29. august 1896, Jelling
Død
29. december 1993, Odense

Karen Enevold var en dansk forfatter. Som ung studerede Karen Enevold dans og efterfølgende arbejdede hun som danselærer. Hun debuterede sent med romanen Nerthus (1945). Størstedelen af forfatterskabet blev skrevet, efter Karen Enevold var fyldt 70 år.

Erindringsromanerne Naja; der var engang en barndom (1973) og Naja bliver voksen (1982) fortæller om pigen, hvis danserindedrømme er uforenelige med hendes fars og det vestjyske miljøs ambitioner. Solidaritet med barnet og kritik af de voksnes kolde verden er et tilbagevendende tema i novellesamlinger fra 1970'erne.

Den selvbiografiske del af forfatterskabet afsluttedes med Et plantageeventyr (1977), og som 85-årig overraskede hun med sin første digtsamling Den elektriske stol og andre digte (1981).

Med sin tætte, psykologiske skrivestil, blandingen af realisme og fabulerende, mytiske træk indskriver Karen Enevold sig i rækken af 1900-tallets fantastiske fortællere.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig


Morty Proxy This is a proxified and sanitized view of the page, visit original site.