Danmarks grundlove

Indførelse af et lovgivende parlament, Rigsdagen, med to kamre, Folketinget og Landstinget, valgt ved almindelig valgret.

Landstinget vælges indirekte, således at valgforsamlinger (valgt af vælgerne) vælger landstingsmedlemmerne, der skal have en årlig indtægt på 1.200 rigsdaler eller indbetalt 200 rigsdaler i skat det seneste år.

Kongen udpeger regeringen og underskriver lovene, der bliver gyldige, når de ligeledes er underskrevet af en ansvarlig minister.

Frihedsrettigheder, heriblandt ejendomsret, religionsfrihed og trykkefrihed indføres.

Ophævelse af Junigrundlovens §§ 1, 4-17, 21, 23, 33, 54, 71.

Indskrænkelse af Junigrundlovens og dermed Rigsdagens område til kun at være de særlige anliggender for kongeriget Danmark, dvs. overordnet set de under Kultusministeret, Justitsministeriet og Indenrigsministeriet sorterende anliggender.

Ophævelse af grundlovsindskrænkningen og dermed af Novemberforfatningen, hvorved Rigsdagen igen får rådighed over alle anliggender i forbindelse med Danmarks Riges gjennemsete Grundlovs vedtagelse.

Revision af Grundloven.

Landstingets sammensætning ændres, så halvdelen af valgmændene, der skal forestå valg af landstingsmedlemmerne, nu vælges ved privilegeret valgret, den anden halvdel ved almindelig valgret. De godt 1.000 største danske jordbesiddere får en betragteligt forøget indflydelse på landstingsvalgene.

Revision af Grundloven.

Indførelse af national valgret for kvinder og tyende.

Den privilegerede valgret til Landstinget afskaffes.

Mens valgretsalderen til folketingsvalg sænkes til 25, hæves den til landstingsvalgene til 35.

Mindre revision af Grundloven.

Antallet af rigsdagsmedlemmer sættes op, så der bliver plads til de nye sønderjyske medlemmer.

Regeringen skal fremover have tilsagn fra Rigsdagen til at erklære krig og slutte fred.

Revision af Grundloven.

Den nye tronfølgelov indfører betinget kvindelig arvefølge, så en kvinde kan blive regent, hvis hun ingen brødre har.

Nedlæggelse af Landstinget.

Integrering af Grønland i Kongeriget Danmark og dermed formel afkolonisering.

Rigsrådet består af ét kammer med 20 kongevalgte medlemmer og 30 medlemmer udpegede af Rigsdagen i Danmark, Stænderforsamlingerne i Slesvig og Holsten og Ridderskabet i Lauenborg. 30 valgte ved direkte valg af statens 6.000 rigeste indbyggere.

Rigsrådet er rådgivende i alle fælles anliggender.

Rigsrådet har bevillingsret – dog sådan, at det sker med udgangspunkt i et en gang for alle vedtaget normalbudget, som Rigsrådet kan vedtage ændringer til.

Rigsrådet består af ét kammer med 20 kongevalgte medlemmer, 30 udpegede af Rigsdagen i Danmark, Stænderforsamlingerne i Slesvig og Holsten og Ridderskabet i Lauenborg. 30 valgte ved direkte valg af statens 6.000 rigeste indbyggere.

Rigsrådet får lovgivende magt i alle fælles anliggender.

Rigsrådet har fortsat bevillingsret – dog stadig sådan, at det sker med udgangspunkt i et en gang for alle vedtaget normalbudget, som Rigsrådet kan vedtage ændringer til.

Udsondring af Holstens troppekontingenter af den samlede hær.

Holstens finansielle anliggender varetages ikke længere af de fælles ministerier, men overgår til Ministeriet for Holsten og Lauenborg.

De anliggender, der tidligere var fælles for hele monarkiet, skal for Holstens vedkommende lovgives om af hertugen, dvs. den danske konge, og den holstenske stænderforsamling i forening.