Nicoline Tuxen
| Nicoline Tuxen | |
|---|---|
Nicoline Tuxen, ca. 1900 Af ukendt fotograf | |
| Personlig information | |
| Født | 14. november 1847 København, Danmark |
| Død | 5. april 1931 (83 år) Frederiksberg, Danmark |
| Gravsted | Holmens Kirkegård |
| Far | Nicolai Elias Tuxen |
| Søskende | Laurits Tuxen |
| Uddannelse og virke | |
| Elev af | Vilhelm Kyhn |
| Beskæftigelse | Kunstmaler |
| Arbejdssted | København |
| Genre | Portræt |
| Information med symbolet |
Bertha Nicoline Tuxen (født 14. november 1847 i København, død 5. april 1931 på Frederiksberg) var en dansk maler og storesøster til skagensmaleren Laurits Tuxen.
Liv og uddannelse
[redigér | rediger kildetekst]Nicoline Tuxen var datter af kaptajnløjtnant, senere kommandør og direktør for Orlogsværftet Nicolai Elias Tuxen og Bertha Laura født Giødvad. Familien boede i Strandgade 27b på Christianshavn, hvor hun tegnede blomster, som hun så i haven ned til vandet[1]. Hun havde som kvinde kun mulighed for at uddanne sig til maler ved privatundervisning, idet kvinder først fik adgang til Kunstakademiet fra 1888. I 1866 var hun elev hos blomstermaleren Anthonore Christensen. Fra 1867 til 1873 var hun elev på [1]Vilhelm Kyhn's Tegne- og Maleskole for Kvinder. Hun kom også på flere rejser til Paris. Hun blev ikke gift og er begravet på Holmens Kirkegård.
Motiver og stil
[redigér | rediger kildetekst]Hendes værker består mest af blomsterbilleder og stilleben. Med tiden malede hun dog også portrætter af tidens kvinder. Således malede hun i 1880'erne et portræt af Ingeborg Maria Sick, der var skønlitterær forfatter og socialt engageret sygeplejerske i København, London og Paris. Hun malede også almuekvinder, som "Gamle Grethe fra Østofte" (udateret), hvor vi ser en kvinde ved spinderokken. Et af hendes portrætter, "En dame i empiredragt (en pariserinde)", 1887, blev længe tilskrevet hendes bror.[1] Nicoline Tuxens værker bærer præg af guldalderens malemåde. I en længere periode, fra 1907 til 1917, malede hun dog ikke; hun led efter sigende af depression.
Priser og udstilllinger
[redigér | rediger kildetekst]1891 vandt hun den Neuhausenske Præmie og modtog 1893 Akademiets stipendium.
Hun udstillede på Charlottenborg Forårsudstilling i 1883-85, 1887-97, 1900-03 og 1919, Decemberudstillingen (i Industriforeningen) 1883 og 1885, Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888, verdensudstillingen i Chicago 1893, Kvindernes Udstilling 1895, Raadhusudstillingen 1901, Landsudstillingen i Aarhus 1909 og Kvindelige Kunstneres retrospektive Udstilling 1920.
Værker (udvalg)
[redigér | rediger kildetekst]- Blomstrende syrener (1888)
- Emmy Cecilie Scharling (1889)
- Voksende æblegren (1891, Neuhausens Præmie)
- Kirsebærgrene (1893, udstillet på Charlottenborg Forårsudstilling 1894 som nr. 408, udbudt men ikke solgt på Bruun Rasmussen Kunstauktioner 22. september 2011 som nr. 822/167)[2]
- Julie Camilla Scharling (1895)
- Frederik Meinert (ca. 1900)
- Professor F.C. Bornemann (1904, kopi efter J.E. Åkerbergs portræt fra 1850, Københavns Universitet)
- Professor Andreas Aagesen (1909, efter foto, Københavns Universitet)
- Vilde roser (1919, solgt på Bruun Rasmussen Kunstauktioner 3. august 2011 som nr. 1131/1147.)[3]
- Franske anemoner (U.å.), Ovenlyset i Anchers Hus
- Stilleben med pæoner i vase (solgt på Bruun Rasmussen Kunstauktioner 14. marts 2011 som nr. 1125.)[4]
- Stilleben med grene i blomst (solgt på Bruun Rasmussen Kunstauktioner 12. september 2011 som nr. 1086.)[4]
- Interiør (solgt på Bruun Rasmussen Kunstauktioner 4. juli 2011 som nr. 1069.)[4]
- Hvide roser (udstillet på Charlottenborg Forårsudstilling 1919, solgt på Lauritz.com 11. august 2011 som nr. 2317016.)[5]
Billeder
[redigér | rediger kildetekst]
|
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 3 Abrahamsen, Marianne; Laulund, Marie (2024). Nicoline Tuxen. Frydenlund. ISBN 9788772166452.
- ↑ "Kirsebærgrene" hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner
- ↑ "Vilde roser" hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner
- 1 2 3 Arcadja.com
- ↑ Lauritz.com
- ↑ Om billedet "Opstilling med blomster og fluesvamp..." : Opstilling med blomster og fluesvamp i vindueskarm. Udstillet på Hirschsprungs Samling i udstillingen Kvindernes moderne gennembrud 2024-25.