Knudehave
En knudehave er en havestil, som blev populær i England i 1500-tallet[1] og som i dag betragtes som et element i den formelle engelske have. En knudehave består af forskellige aromatiske og kulinariske urter eller lave hække, såsom buksbom, plantet i linjer, der danner et sammenflettet mønster inden for en kvadratisk ramme på et plant underlag. Mellemrummene mellem disse linjer udfyldes ofte med sten, grus, sand eller blomstrende planter. Traditionelle planter i knudehaver omfatter kortlæbe, merian, timian, ambra, citronmelisse, isop, balsamurt, akantus, katost, kamille, rosmarin, morgenfrue, viol og santolina.
De fleste knudehaver afgrænses i dag af lave hække af buksbom (Buxus sempervirens), som let kan klippes til tætte miniaturehække og forbliver grønne om vinteren, når ikke alle de øvrige planter er synlige eller dekorative. De oprindelige knudehaver anvendte dog ikke lave buksbomhække før slutningen af 1600-tallet.[1]
Historisk var knudehaver placeret tæt ved engelske herregårde, så beboere og gæster kunne betragte de indviklede mønstre fra de øvre etagers vinduer.[1] De fleste haver bestod af kvadratiske afdelinger inden for en overordnet ramme. En lille have kunne bestå af én afdeling, mens større haver kunne rumme seks eller otte afdelinger. Det indre knudemønster kunne dannes af plantebånd i kontrasterende farver, som blev klippet, så de så ud til at flette sig over og under hinanden. I sådanne tilfælde kaldes knuden for en "lukket knude". Når plantebåndene ikke fremstår sammenflettede, kaldes anlægget en "åben knude".[2]
Begrebet knudehave er tæt knyttet til begrebet parterre. I løbet af 1600-tallet blev de to betegnelser ofte anvendt synonymt, ligesom det til dels stadig sker i dag.[3][4] En knudehave betegner dog teknisk set et haveanlæg med et sammenflettet mønster, mens parterre er en senere fransk betegnelse for enhver formel opdeling af bede.[5]
Eksempler
[redigér | rediger kildetekst]
Nogle tidlige knudehaver er med tiden blevet dækket af græsplæner eller andre landskabelige anlæg, men de oprindelige mønstre kan stadig anes som svage forhøjninger og fordybninger i terrænet. Et eksempel på dette fænomen findes ved Muchalls Castle i Skotland, hvor en knudehave fra begyndelsen af 1600-tallet stadig kan spores i landskabet.
Moderne fortolkninger og restaureringer af knudehaver er blevet etableret i mange tempererede formelle haver verden over, herunder:
- Alexandra Hicks Herb Knot Garden, University of Michigan, USA
- Antony House, Cornwall, England
- Anzac Square, Dunedin, New Zealand[6]
- Astley Castle, Warwickshire, England[7]
- Barnsley House, Gloucestershire, England[8]
- Bourton House Garden, Gloucestershire, England
- Brooklyn Botanic Garden, New York City, USA
- Cleveland Botanical Garden, USA
- Compton Castle, Devon, England
- Garden Museum, London
- Hatfield House, Hertfordshire, England
- Helmingham Hall, Suffolk, England[9]
- Knowle, Solihull, England
- Little Moreton Hall, Cheshire, England[10]
- Red Lodge Museum, Bristol, England[11]
- St Fagans, SydWales
- Stoneleigh Abbey, Warwickshire, England
- Sudeley Castle, Cotswolds, England[12]
- Dunbar’s Close Garden, Edinburgh[13]
- Pitmedden Garden, Aberdeenshire[14][15]
En knudehave optræder også i Shakespeares skuespil Love's Labour's Lost.
Knudehaven ved Sudeley Castle, Gloucestershire, England
Garden Museum, London, England
Knudehaven ved Little Moreton Hall, Cheshire, England
Knudehaven ved Moseley Old Hall, Wolverhampton, England
Anzac Square, Dunedin, New Zealand
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 3 Whalley, Robin; Jennings, Anne (1998). Knot Gardens and Parterres: The History of the Knot Garden and How to Make One Today. London: Barn Elms Publishing. ISBN 1-899531-041.
- ↑ Swanson, Faith; Rady, Virginia (1984). Herb Garden Design. Hanover: University Press of New England. s. 84. ISBN 0-87451-296-4.
- ↑ Whalley, Robin; Jennings, Anne (1998). Knot Gardens and Parterres: The History of the Knot Garden and How to Make One Today. London: Barn Elms Publishing. s. 64. ISBN 1-899531-041.
- ↑ Hanmer, Thomas (1650-1664). Garden Book. The National Library of Wales.
{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Dato-format (link) - ↑ Mader, Gunter; Neubert-Mader, Laila (1992). The English Formal Garden: Five Centuries of Design. London: Aurum Press Ltd. s. 86. ISBN 1-85410-473 X.
- ↑ "Traditional Design Stands Test of Time". Cityofdunedin.com. 12 marts 2018. Hentet 27 marts 2024.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ↑ "A Landmark for the 21st century". Astley Castle. Hentet 20 juni 2020.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ↑ Gloucestershire: the Cotswolds, The Buildings of England redigeret af Nikolaus Pevsner, 2. udgave (1979) ISBN 0-14-071040-X, s. 96–100
- ↑ "The Knot Garden". Helmingham Hall. Hentet 20 juni 2020.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ↑ Fedden, Robin; Joekes, Rosemary (1984). The National Trust Guide. The National Trust. s. 155, 257. ISBN 978-0-224-01946-0.
- ↑ "The Red Lodge Museum". Culture 24. Hentet 24 oktober 2015.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ↑ "Visit the Castle Gardens". Sudeley Castle & Gardens. Arkiveret fra originalen 21 januar 2021. Hentet 20 juni 2020.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ↑ "Edinburgh, 137 Canongate, Dunbar's Close | Canmore". canmore.org.uk (engelsk). Hentet 2025-05-12.
- ↑ "Pitmedden Garden". National Trust for Scotland (engelsk). Hentet 2025-05-12.
- ↑ "Second Knot Garden From South... | Image | trove.scot". www.trove.scot. Hentet 2025-05-12.
