Harry Houdini

Harry Houdini, oprindelig Erik Weisz (24. marts 1874 i Budapest - 31. oktober 1926 i Detroit) var en amerikansk tryllekunstner og stuntman. Han er blevet kaldt "udbryderkongen", da han var særlig kendt for sine udbrydernumre.

Hans forældre emigrerede fra Østrig-Ungarn til USA i 1878, da han var fire år. Som voksen ændrede han sit navn til Harry Houdini - til ære for den franske tryllekunstner Jean Eugène Robert-Houdin (1805-1871).

Houdini vakte først opmærksomhed med sine udbrydernumre i USA og derefter som "Harry Handcuff Houdini" på en Europaturné, hvor han udfordrede politistyrker til at holde ham indespærret. Snart udvidede han sit repertoire til at befri sig fra håndjern, kæder, reb og spændetrøje, ofte mens han hang i et reb fra en skyskraber, eller mens han befandt sig under vand.

I 1904 så tusinder i London, at han forsøgte at slippe fri af nogle særlige håndjern, som var bestilt af avisen Daily Mirror. Han holdt publikum i spænding i en time. En anden gang blev han begravet levende og var kun lige akkurat i stand til at grave sig op til overfladen. Houdini var en stor showman, og han forbløffede gang på gang sit publikum med sine dristige og overraskende numre. Han bragte tryllekunsten et stort skridt fremad.

Som præsident for Selskabet for amerikanske tryllekunstnere var han ivrig efter at opretholde professionelle standarder og afsløre bedrageriske kunstnere. Han var også hurtig til at sagsøge alle, der efterlignede hans flugtnumre.

Houdini medvirkede i flere film, men stoppede som skuespiller, da hans film blev en økonomisk fiasko. Han var en ivrig flyver og blev den første mand til at flyve et motordrevet fly i Australien.

Houdini blev en plage for falske spiritister, idet han førte en kampagne mod dem for at afsløre deres bedrageriske metoder.

Barndom

Erik Weisz blev født i 1874 i en jødisk familie i Budapest, som dengang en del af Østrig-Ungarn. Hans forældre var Mayer Sámuel Weisz og Cecelia Steiner. Erik var det fjerde barn i en søskendeflok på syv børn.

Familien Weisz forlod Ungarn for at komme væk fra antisemitisk diskrimination. De ankom til USA i 1878, da Erik var fire år. Familien ændrede navn til den tyske stavemåde Weiss, og Erik blev til Ehrich. De boede i Appleton i Wisconsin, hvor hans far blev rabbiner for Zion Reform Jewish Congregation.

I 1882 blev faderen amerikansk statsborger. Efter at have mistet sit job som rabbiner i Appleton i 1882 flyttede han med familien til Milwaukee, og i 1887 til New York. Som barn debuterede Ehrich Weiss som niårig i Milwaukee som trapezkunstner, hvor han kaldte sig "Ehrich, Luftens Fyrste."

Tryllekunstnerkarriere

Da Weisz som 17-årig blev professionel tryllekunstner, begyndte han at kalde sig "Harry Houdini" efter den franske tryllekunstner Jean-Eugène Robert-Houdin, hvis selvbiografi han læste i 1890. Senere i livet hævdede Houdini, at den første del af hans nye navn, Harry, var en hyldest til den amerikanske tryllekunstner Harry Kellar, som han også beundrede. Sandsynligvis var "Harry" dog afledt af "Ehri", et kælenavn for "Ehrich", som var hans navn i familien.

Houdini omkring år 1900.

En plakat med Houdini og hans kone Bess.

Houdini begyndte sin tryllekunstnerkarriere i 1891, men havde begrænset succes. I begyndelsen fokuserede han på traditionelle korttricks. På et tidspunkt kaldte han sig "Kortkongen". Nogle – men ikke alle – professionelle tryllekunstnere kom til at betragte Houdini som en kompetent, men ikke særlig dygtig tryllekunstner, der manglede den ynde og finesse, der kræves for at opnå ekspertise i dette håndværk.

Houdini i et reklamefotografi iført kæder og hængelåse. 1899.

I begyndelsen af 1890'erne optrådte Houdini og hans bror "Dash" (Theodore) som "The Brothers Houdini". De optrådte på verdensudstillingen i Chicago i 1893, før de vendte tilbage til New York.

I 1894 mødte Houdini Wilhelmina Beatrice "Bess" Rahner, som også udøvede tryllekunst. Bess blev oprindeligt kurtiseret af Dash, men hun forelskede sig i Harry, og de to blev gift. Hun erstattede Dash i et tryllenummer, som blev kendt som "The Houdinis". Bess arbejdede som Houdinis sceneassistent i resten af hans karriere.

Allerede på dette tidspunkt var Houdini begyndt at eksperimentere med udbrydernumre. Især blev han kendt for et nummer, hvor han slap fri af håndjern. Hans store gennembrud kom i 1899, da han mødte Martin Beck, som blev hans manager. Beck var blevet imponeret over hans håndjernsnummer, og han rådede Houdini til at koncentrere sig om udbrydernumre. Houdini fulgte rådet, og inden for få måneder havde han fået så stor succes, at han optrådte på landets bedste underholdningssteder.

I 1900 arrangerede Beck en Europaturné for Houdini. Efter nogle dage med mislykkede interviews i London hjalp Houdinis britiske agent Harry Day ham til at få et interview med C. Dundas Slater, der dengang var manager for Alhambra Theatre. Han gav en demonstration af sit håndjernsnummer på politihovedkvarteret Scotland Yard. Han forbløffede politiet og blev derefter hyret til Alhambra Theatre i seks måneder. Hans show blev straks en succes, og hans løn steg betragteligt.

Mellem 1900 og 1920 optrådte Houdini i teatre over hele Storbritannien, hvor han optrådte med udbrydernumre, illusioner, korttricks og udendørs stunts. Han blev en af verdens højest betalte entertainere og blev bredt kendt som "håndjernskongen". Han turnerede også i Holland, Tyskland, Frankrig og Rusland.

I hver by udfordrede han det lokale politi til at fastholde ham med lænker og låse ham inde i deres fængsler. I mange af disse udfordrende udbrydernumre blev han først klædt nøgen og ransaget. I Moskva undslap han fra en sibirisk fængselstransportvogn, idet han påstod, at hvis han ikke havde kunnet befri sig, havde han været nødt til at rejse til Sibirien, hvor den eneste nøgle blev opbevaret.

I Köln sagsøgte han en politibetjent, Werner Graff, som hævdede, at han flygtede ved at bestikke politiet. Houdini vandt sagen, da han åbnede dommerens pengeskab. (Han sagde senere, at dommeren havde glemt at låse den.)

"Mine to skatte" ("My two sweethearts"). Houdini sammen med sin mor og sin kone. 1907.

Med sin nyvundne rigdom købte han en kjole, der siges at være lavet til dronning Victoria, til sin mor, som han var meget knyttet til. Han arrangerede en stor reception, hvor han præsenterede sin mor, iført kjolen, for alle sine slægtninge. Houdini sagde, at det var den lykkeligste dag i hans liv.

I 1904 vendte Houdini tilbage til USA og købte et hus for 25.000 dollars (svarende til 895.833 dollars i 2025) i New York.

Fra 1907 og op gennem 1910'erne optrådte Houdini med stor succes i USA. Han befriede sig selv fra fængsler, håndjern, kæder, reb og spændetrøjer, ofte mens han hang i et reb foran et gadepublikum. På grund af efterlignere lagde Houdini sit håndjernsnummer bag sig i 1908 og begyndte at bryde ud fra en stor låst og vandfyldt mælkejunge. Muligheden for fiasko og død tryllebandt hans publikum.

Harry Houdini, før han sprang ud fra Harvard Bridge i Boston i 1908.

Plakat for at promovere Houdini, der modtager udfordringen om at slippe ud af en "ekstra stærk og stor rejsekurv".

Houdini og Jennie, den forsvindende elefant. 1918.

Houdini udvidede også sit repertoire med et nummer, hvor han udfordrede offentligheden til at lave anordninger til at fastholde ham. Disse anordninger kunne være fastsømmede kasser (nogle gange sænket ned i vandet), nittede kedler, våde plader, postsække, og endda bugen på en hval, der var skyllet i land i Boston. Nogle bryggere i Pennsylvania udfordrede Houdini til at bryde ud fra en tønde, som de havde fyldt med øl.

Mange af disse udfordringer blev arrangeret af lokale handlende i en af de første anvendelser af markedsføring for masserne. I stedet for at fremme ideen om, at han blev hjulpet af ånder, som andre tryllekunstnere gjorde, sagde Houdinis reklamer, at han flygtede ved at dematerialisere. Houdini afviste dog, at han havde overnaturlige evner.

Houdini introducerede den kinesiske torturcelle i Berlin i 1912. Det var et nummer, hvor han hang på hovedet i et låst glas- og stålskab, der var fyldt til randen med vand. Her holdt han vejret i mere end tre minutter. Han fortsatte med at udføre dette nummer i resten af sit liv.

Houdini afslørede nogle af sine tricks i bøger, der var skrevet til magibroderskabet. I sin bog Håndjernshemmeligheder (1909) afslørede han, hvor mange låse og håndjern der kunne åbnes med almindelig, korrekt anvendt kraft. Andre gange brugte han skobånd, skjulte dirke eller nøgler. Når han var bundet fast i et reb eller en spændetrøje, kunne han vride sig løs ved ved at bruge en særlig kropsteknik.

Når han brød ud af en spændetrøje, foregik det oprindeligt bag gardiner, hvorefter han sprang frem, befriet fra spændetrøjen. Senere fjernede han gardinet, da han bror havde opdaget, at publikum blev mere imponeret, når gardinerne var fjernet, og de kunne se ham kæmpe for at komme ud.

I størstedelen af sin karriere var Houdini et hovednavn i amerikansk underholdning. I mange år var han den højest betalte kunstner i USA. En af Houdinis mest bemærkelsesværdige numre blev opført på New York Hippodrome, hvor han fik en fuldvoksen elefant til at forsvinde fra scenen.

I 1923 blev Houdini præsident for Martinka & Co., Amerikas ældste tryllekunstfirma. Han var også præsident for Selskabet af amerikanske tryllekunstnere fra 1917 til sin død i 1926. Houdini var en visionær skikkelse for tryllekunsten. Han søgte at skabe et stort samlet nationalt netværk af tryllekunstnere - både professionelle og amatører.

I de sidste to år af sit liv (1925-26) lancerede Houdini sit eget helaftensprogram, som han kaldte "Tre shows i ét: Magi, flugter og bedrageriske medier afsløret".

Kendte udbrydernumre

Daily Mirror-udfordringen

"Håndjern Harry Houdini". Ca. 1905.

I 1904 udfordrede avisen Daily Mirror i London Houdini til at slippe fri af nogle særlige håndjern, som de hævdede at Nathaniel Hart, en låsesmed fra Birmingham, havde brugt fem år på at lave. Houdini accepterede udfordringen den 17. marts på London Hippodrome Theatre. Det blev rapporteret, at 4.000 mennesker og mere end 100 journalister var mødt op til det meget omtalte arrangement.

Udbrydernummeret trak ud i over en time, hvor Houdini dukkede op fra sit "spøgelseshus" (en lille skærm, der skjulte udbrydningsmetoden) flere gange. På et tidspunkt spurgte han, om manchetterne kunne fjernes, så han kunne tage frakken af. Daily Mirror-repræsentanten Frank Parker nægtede og sagde, at Houdini kunne få en fordel, hvis han så, hvordan håndjernene blev låst op. Houdini tog derefter straks en lommekniv frem og satte den mellem sine tænder, hvorefter han skar sin frakke fri af kroppen.

Omkring en time senere dukkede Houdinis kone Bess op på scenen og gav ham et kys. Mange troede, at håndjernsnøglen var i Bess' mund. Det er dog siden blevet fremhævet, at denne teori er usandsynlig, fordi nøglen var seks tommer lang. Houdini gik derefter tilbage bag gardinet. Efter en time og ti minutter kom Houdini fri. Mens han blev hyldet på skuldrene af den jublende folkemængde, brød han sammen og græd. På det tidspunkt sagde Houdini, at det havde været en af de sværeste udbrydernumre i hele hans karriere.

Dette nummer har været meget omdiskuteret. Mange moderne biografer mener at have fundet tegn på, at Daily Mirror-udfordringen måske var arrangeret af Houdini, og at hans lange kamp for at slippe væk var ren showmanship.

Mælkejungeundslipningen

I 1908 introducerede Houdini sit eget originale nummer, "mælkejungeundslipningen" ("the milk can escape"). I dette nummer blev Houdini sat i håndjern og lukket inde i en stor mælkejunge. Så blev der trukket et gardin for, og til sidst sprang han frem, undsluppet fra mælkejungen. Som en del af effekten inviterede Houdini publikum til at holde vejret sammen med ham, mens han var inde i jungen.

Nummeret blev annonceret med dramatiske plakater, der proklamerede: "Fiasko betyder en druknende død." Det blev en sensation. Houdini ændrede snart nummeret, så mælkejungen blev låst inde i en trækiste, der var lukket med lænker eller hængelås. Houdini optrådte kun med mælkejungeudbrydningen i fire år, men det er blevet et af de numre, som man forbinder ham mest med.

Den kinesiske vandtorturcelle

Houdini udfører den kinesiske vandtorturcelle.

Omkring 1912 fik det store antal efterlignere Houdini til at udskifte sin mælkejungenummer med "den kinesiske vandtorturcelle". Det var et farligt nummer, hvor Houdinis fødder blev låst fast, mens han blev sænket på hovedet ned i en tank, der var fyldt med vand. Tanken havde en glasfacade, hvorigennem publikum tydeligt kunne se ham. Benene var låst fast til toppen af cellen, og et gardin skjulte hans udbrydning.

I den tidligste version af torturcellen blev et metalbur sænket ned i cellen, og Houdini blev indespærret i det. Selvom det gjorde undslipningen sværere – buret forhindrede Houdini i at dreje – gav burstængerne også beskyttelse, hvis glasfronten skulle gå i stykker.

Den første offentlige opførelse af Den kinesiske vandtorturcelle skete i Berlin den 21. september 1912. Houdini fortsatte med at udføre dette nummer indtil sin død i 1926.

Undslipning fra en ophængt spændetrøje

Et af Houdinis mest populære numre var at få sig spændt fast i en spændetrøje og hængt op i anklerne fra en høj bygning eller kran. Houdini undslap derefter for synet af den forsamlede menneskemængde. I mange tilfælde tiltrak Houdini titusindvis af tilskuere, så bytrafikken måtte standse.

Engang blev han slået mod en bygning i en kraftig storm, mens han udførte dette nummer. Derefter udførte Houdini kun nummeret med en synlig sikkerhedswire om anklen, så han kunne trækkes væk fra bygningen, hvis det blev nødvendigt.

Undslipning fra en nedsænket kasse

Et af Houdinis mest berømte numre var at bryde ud af en tilsømmet kasse, som der blev bundet et reb om, og som derefter blev sænket ned i vandet. Han udførte dette nummer første gang i New Yorks East River den 7. juli 1912. Han lejede en slæbebåd og inviterede pressen ombord. Houdini blev låst fast i håndjern og benjern, blev derefter lukket inde i kassen, som var bundet med et reb og tynget ned med 100 kilo bly. Kassen blev derefter sænket ned i vandet. Han undslap på 57 sekunder. Kassen blev derefter trukket intakt op til overfladen, med håndjernene indeni.

Levende begravet

Houdini udførte mindst tre variationer af levende begravet-nummeret i løbet af sin karriere. Den første variation udførte han i 1915 ved Santa Ana i Californien. Den kostede ham næsten livet. Han blev begravet uden kiste i en jordgrav, der var to meter dyb. Han blev udmattet og panisk, mens han forsøgte at grave sig op til overfladen og kaldte på hjælp. Da hans hånd endelig brød overfladen, besvimede han og måtte løftes op af graven af sine assistenter. Houdini skrev i sin dagbog, at nummeret var "meget farligt", og at "jordens vægt dræber".

Tegning af Houdini, udført af Manuel Rosenberg. Signeret af Houdini med ordene: "Min hjerne er den nøgle, der sætter mig fri." ("My brain is the key that sets me free." ) 1927.

Houdinis anden variation af levende begravet-nummeret var en udholdenhedstest designet til at afsløre den mystiske egyptiske kunstner Rahman Bey, som havde hævdet at bruge overnaturlige kræfter til at blive i en forseglet kiste under vand i en time. Houdini overgik Bey den 5. august 1926 ved at blive i halvanden time i en forseglet kasse, der var nedsænket i swimmingpoolen på New Yorks Hotel Shelton. Han hævdede, at han ikke brugte bedrag eller overnaturlige kræfter til at opnå denne bedrift, kun kontrolleret vejrtrækning. Han gentog bedriften i Massachusetts den 28. september 1926. Denne gang blev han i den forseglede kasse i en time og elleve minutter.

I den tredje variation af levende begravet-nummeret blev Houdini spændt fast i en spændetrøje, forseglet i en kasse og derefter begravet i en stor sandfyldt tank. Selvom der findes plakater, der reklamerer for denne variation, er det uklart, om Houdini nogensinde udførte den på scenen. Nummeret skulle være hovedattraktionen i hans 1927-sæson, men han døde i 1926. Den bronzekiste, som Houdini lavede til dette nummer, blev brugt til at transportere hans krop fra Detroit til New York efter hans død.

Filmkarriere

Plakat for filmserien The Master Mystery. 1919.

Plakat for filmen The grim game (Udbryderkongen). 1919.

Houdini svømmer over Niagara Falls i en scene fra The Man from Beyond (1922).

Allerede i 1906 begyndte Houdini i sine shows at vise film af sine udbrydernumre. I 1918 underskrev han en kontrakt med filmproducenten B. A. Rolfe om at spille hovedrollen i en serie i 15 afsnit: The Master Mystery (Mestermysteriet), som udkom samme år. Som det var almindeligt på det tidspunkt, blev filmserien samtidig udgivet som en roman. Økonomiske vanskeligheder førte til, at B. A. Rolfe Productions gik konkurs, men Mestermysteriet førte til, at Houdini fik en kontrakt med Famous Players–Lasky Corporation/Paramount Pictures, for hvem han lavede to film: ''The grim game (Dansk titel: Udbryderkongen) (1919) og Terror Island) (1920).

The Grim Game var Houdinis første spillefilm og regnes for at være hans bedste. Efter sin korte filmkarriere i Hollywood vendte han tilbage til New York og startede sit eget filmproduktionsselskab: "Houdini Picture Corporation". Han producerede og spillede hovedrollen i to film: The Man from Beyond (1921) og Haldane of the Secret Service (1923).

Houdinis skuespillerkarriere blev ikke en succes, og han opgav filmbranchen i 1923.

I april 2008 udgav Kino International en DVD-boks med Houdinis bevarede stumfilm, herunder The Master Mystery, Terror Island, The Man From Beyond, Haldane of the Secret Service og fem minutter fra The Grim Game.

Flyvninger

Houdini i sin Voisin dobbeltdækker. 1910.

I 1909 blev Houdini fascineret af luftfart. Han købte en fransk Voisin-dobbeltdækker for 5.000 dollars (svarende til 172.768 dollars i 2025) og ansatte en fuldtidsmekaniker. Efter at have styrtet én gang foretog han sin første vellykkede flyvning den 26. november i Hamborg i Tyskland.

Året senere turnerede han i Australien og medbragte sin Voisin dobbeltdækker, idet han havde til hensigt at blive den første person til at flyve i Australien.

Australske flyvninger

18. marts 1910

Fredag den 18. marts 1910, efter mere end en måneds forsinkelser på grund af dårligt vejr, gennemførte Houdini en af de første motordrevne flyvninger nogensinde i Australien. Han foretog tre flyvninger i sin Voisin dobbeltdækker i delstaten Victoria, med en varighed på 3 minutter og 45 sekunder. Han nåede en højde på 35 meter i en af sine flyvninger og fløj mere end tre kilometer i en anden flyvning.

20. marts 1910

Hæmmet af blæsevejr lørdag den 19. marts og ude af stand til at flyve sikkert, lettede Houdini igen tidligt søndag morgen den 20. marts 1910. Efter en kort indledende flyvning på 26 sekunder steg Houdini i vejret og under publikums bifald fløj han i tre cirkler i højder fra 6 til 40 meter. Han tilbagelagde en distance på ca. 5 kilometer.

21. marts 1910

Mandag morgen den 21. marts 1910 overværede omkring 30 tilskuere, at Houdini foretog en forlænget flyvning på 7 minutter og 37 sekunder. Han fløj 9 kilometer, og højden varierede fra 6 til 40 meter.

Afsløring af spiritister

Houdini viser, hvordan en fotograf kan fremstille et falsk "åndefotografi", der viser en afdød person.

I 1920'erne rettede Houdini sin energi mod at afsløre spiritistiske medier for snyd. Han ville vise, hvordan de udnyttede de efterladte efter et dødsfald. Han kaldte dem "gribbe der jager de sørgende."

Houdinis trylleuddannelse gjorde det muligt for ham at afsløre svindlere, der med succes havde narret videnskabsfolk. Han var medlem af en Scientific American-komité, der tilbød en kontant præmie til medier, der kunne bevise, at de havde overnaturlige evner. Ingen af dem var i stand til det, og præmien blev aldrig udbetalt.

Houdini deltog ofte i spiritistiske seancer i forklædning, ledsaget af en reporter og en politibetjent. Det mest berømte medium, han afslørede, var Mina Crandon, også kendt som "Margery".

Joaquín Argamasilla, kendt som "spanieren med røntgenøjne", hævdede at kunne læse håndskrift eller tal på terninger gennem lukkede metalbokse. I 1924 blev han afsløret af Houdini som en bedrager. Argamasilla kiggede gennem sit bind for øjnene og løftede kanten af kassen, så han kunne kigge ind i den uden at andre opdagede det.

Houdini beskrev sine afsløringer i sin bog A Magician Among the Spirits (1924), som han skrev sammen med C. M. Eddy, Jr. Disse afsløringer kostede Houdinis venskab med den britiske forfatter Arthur Conan Doyle. Doyle, der skrev bøgerne om mesterdetektiven Sherlock Holmes, og som i sine senere år var blevet en stærk tilhænger af spiritismen, troede ikke på Houdinis afsløringer. Han mente, at Houdini var et stærkt spiritistisk medium, og at han havde udført mange af sine numre ved hjælp af paranormale evner. Han brugte disse evner til at blokere de mediers kræfter, som han sagde at han afslørede, hævdede Doyle. Denne uenighed førte til, at de to mænd blev offentlige modstandere, og Doyle kom til at betragte Houdini som en farlig fjende.

En anledning til Houdinis korstog mod spiritismen var hans mor Cecelias død i 1913. Han var meget tæt på sin mor. Han omtalte hende som den ene af hans "to skatte" (ved siden af hans kone Bess), og han opfattede hende nærmest som en engel, der vandrede på jorden. Han kunne frigøre sig fra mange lænker og bånd, men båndet til moderen kunne han ikke frigøre sig fra.

Da hun døde, faldt han i en depression, der varede i halvandet år. Houdini var oprindelig fascineret af spiritismen, og han troede på et liv efter døden. I sin store sorg over moderens død havde han et ønske om at tro på spiritismen, så han kunne komme i kontakt med hende. Men han kendte de falske spiritisters tricks, og han var ikke let at narre.

Hans kampagne mod spiritismen blev sat i gang af en hændelse i 1922, hvor Arthur Conan Doyle foreslog ham, at de to sammen prøvede at kontakte hans mor Cecelia. En søndag eftermiddag i juni mødte han Doyle og dennes kone Jean, som mente at hun var et medium. Mødet fandt sted ved The Ambassador Hotel i Atlantic City. Under seancen udleverede Jean nogle papirer til Houdini. Hun hævdede, at de var skrevet af Cecelia ved hjælp af automatskrift. De var skrevet på engelsk, selv om Cecelia ikke kunne tale engelsk. Hun skrev "Merry Christmas", selv om hun som jøde ikke fejrede jul. Seancen skete på hendes fødselsdag, men dette forhold blev ikke nævnt i papirerne. Alt dette overbeviste Houdini om, at der var tale om et bedrag.

Hændelsen bragte ham i et indre oprør, og den blev starten på hans kampagne mod spiritismen. I fire år - fra 1922 til 1926 - fremførte han en hård offentlig kritik mod medierne, som han anklagede for at være bedragere.

Udseende og stemmeoptagelser

I modsætning til billedet af den klassiske tryllekunstner var Houdini lav og kraftig og dukkede typisk op på scenen i en lang frakke og med slips. De fleste biografer angiver hans højde til at være 1,65 meter, men beskrivelserne varierer. Houdini siges også at have været let bøjet i benene, hvilket hjalp ham, når han skulle lirke sig ud af reb. Han havde klare blå øjne og et tykt, krøllet sort hår. Han havde et udtryksfuldt smil og en karismatisk udstråling, der formidlede en myndig selvsikkerhed.

Houdini lavede de eneste kendte optagelser af sin stemme på Edison-vokscylindre den 29. oktober 1914 i New York. Her øver han forskellige introduktionstaler til sin berømte kinesiske vandtorturcelle. Han lader også sin søster Gladys recitere et digt. Houdini reciterer derefter det samme digt på tysk.

Juridiske spørgsmål

Sværvægtsbokseren Jack Dempsey lader som om han giver Houdini, som bliver fastholdt af en anden bokser, et knytnæveslag.

I september 1900 blev Houdini indkaldt af det tyske politi før sin første optræden i landet. Politiet mistænkte ham for at snyde. Efterfølgende blev han klædt nøgen og tvunget til at udføre en udbrydernummer foran 300 politibetjente. Houdini var stramt fastholdt med "tommelfingerskruer, fingerlåse og fem forskellige hånd- og albuejern". Han var imidlertid i stand til at undslippe det hele på kun seks minutter. Senere brugte han nummeret i sine reklamer.

I 1901 anklagede en avis i Köln ham for at have forsøgt at bestikke en politibetjent til at hjælpe ham under et udbrydernummer. Houdini sagsøgte avisen og politibetjenten for bagvaskelse. Som led i retssagen blev Houdini bedt om at åbne en af politibetjentens håndlavede låse uden værktøj. Han var i stand til det og vandt sagen.

Død

Houdini og hans kone Bess.

Houdini døde den 31. oktober 1926 i en alder af 52 år af bughindebetændelse, muligvis relateret til blindtarmsbetændelse, og muligvis relateret til nogle slag mod maven ved en hændelse i Houdinis omklædningsrum i Princess Theatre i Montreal halvanden uge tidligere, den 22. oktober 1926. Her slog Jocelyn Gordon Whitehead ham gentagne gange i maven.

To vidner til hændelsen, Jacques Price og Sam Smilovitz. bekræftede generelt hinanden i deres udsagn. Price sagde, at Whitehead havde spurgt Houdini "om han troede på Bibelens mirakler" og "om det var sandt, at slag mod maven ikke gjorde ondt på ham". Houdini svarede afslappet, at hans mave kunne holde til meget. Whitehead leverede derefter "nogle meget hammerlignende slag under bæltet". Houdini lå på en sofa på det tidspunkt, efter at have brækket anklen under en optræden flere dage tidligere. Price sagde, at Houdini krummede sig ved hvert slag og stoppede Whitehead pludseligt midt i et slag, idet han gjorde tegn til, at han havde fået nok. Houdini tilføjede, at han ikke havde haft mulighed for at forberede sig på slagene, da han ikke havde forventet, at Whitehead ville slå ham så pludseligt og så kraftigt. Hvis hans ankel ikke havde været brækket, så ville han have rejst sig fra sofaen i en bedre position for at kunne modtage slagene.

Hele aftenen havde Houdini store smerter under sit show. Han led af søvnløshed og havde konstante smerter de næste to dage, men han søgte ikke lægehjælp. Da han endelig blev tilset af en læge, blev det konstateret, at han havde feber på 39 grader og akut blindtarmsbetændelse. Han blev rådet til straks at få foretaget en operation. Han ignorerede imidlertid rådet og besluttede at fortsætte showet.

Da Houdini ankom til Garrick Theater i Detroit den 24. oktober 1926 til hvad der skulle blive hans sidste optræden, havde han 40 grader i feber. Alligevel gik han på scenen. Det blev rapporteret, at han besvimede under showet, men blev genoplivet og fortsatte. Derefter blev han indlagt på Grace Hospital i Detroit, hvor han døde af bughindebetændelse den 31. oktober, 52 år gammel.

Det er uvist, om de slag, som Houdini modtog, bidrog til hans endelige død. En teori går ud på, at han ikke var klar over, at han led af blindtarmsbetændelse, og at han måske havde taget sine mavesmerter mere alvorligt, hvis han ikke tilfældigvis havde fået de slag mod maven. Ifølge Adam Begley er det mere sandsynligt, at Houdini led af blindtarmsbetændelse før slagene, og at hans modvilje mod at søge lægehjælp var medvirkende til hans død.

Efter at have indhentet forklaringer fra Price og Smilovitz konkluderede Houdinis forsikringsselskab, at dødsfaldet skyldtes hændelsen i omklædningsrummet, og at det skulle udløse en dobbelt erstatning.

Houdinis gravsted

Houdinis gravsted.

Gravstenen ved Houdinis gravsted.

Houdinis begravelse fandt sted den 4. november 1926 i New York med mere end 2000 deltagere. Han blev begravet på Machpelah Cemetery i Queens. Våbenskjoldet fra Selskabet af amerikanske tryllekunstnere blev indgraveret på hans gravsted. En statuebuste blev tilføjet i 1927, hvilket er sjældent, da udskårne billeder er forbudt på jødiske kirkegårde.

Selskabet af amerikanske tryllekunstnere påtog sig ansvaret for at vedligeholde stedet, da Houdini havde testamenteret en stor sum penge til organisationen.

Houdinis enke, Bess, døde af et hjertestop den 11. februar 1943, 67 år gammel. Hun havde udtrykt ønske om at blive begravet ved siden af sin mand, men blev i stedet begravet i Gate of Heaven Cemetery i New York, da hendes katolske familie nægtede at lade hende blive begravet på en jødisk kirkegård.

Arv

Houdinis bror ,Theodore Hardeen, som vendte tilbage til scenen efter Houdinis død, arvede sin brors ejendele og rekvisitter. Houdinis testamente fastslog, at alle effekter skulle "brændes og ødelægges" ved Hardeens død. Hardeen solgte en stor del af samlingen til tryllekunstneren og Houdini-entusiasten Sidney Hollis Radner i 1940'erne, herunder vandtorturcellen. Radner tillod, at udvalgte genstande fra samlingen blev udstillet på The Houdini Magical Hall of Fame i Canada. I 1995 ødelagde en brand museet. Vandtorturcellens metalramme overlevede branden, og den blev restaureret af illusionsbyggeren John Gaughan. Mange af rekvisitterne i museet overlevede branden og blev solgt på auktion i 1999 og 2008.

Ved en posthum ceremoni den 31. oktober 1975 blev Houdini tildelt en stjerne på Hollywood Walk of Fame i Los Angeles.

"Houdini Museum", der ligger i Pennsylvania, markedsfører sig som "den eneste bygning i verden, der udelukkende er dedikeret til Houdini". Den er åben for offentligheden året rundt efter reservation. Her kan der ses Houdini-film, og man kan få en guidet tur om Houdinis liv samt et trylleshow på scenen.

"Huset Houdini", der ligger på Dísz-pladsen 11 i Budapest, er et museum og et spillested. Det siges at huse den største samling af originale Houdini-genstande i Europa.

Kulturelle skildringer af Houdini

Der har været mange skildringer af, referencer til og hyldester af Houdini i populærkulturen, hvor nogle har taget sig friheder med hensyn til historisk nøjagtighed.

Fjernsyn

• I 1976 sendte ABC News en tv-film med titlen The Great Houdinis, med Paul Michael Glaser som Houdini og Sally Struthers som Bess. Ruth Gordon spillede Houdinis mor.

• I 2014 havde History Channel premiere på en todelt miniserie-biografi med titlen Houdini, som handlede om Houdinis liv. Adrien Brody spillede Houdini, og Kristen Connolly spillede Bess..

• En tv-serie fra 2016, Houdini & Doyle, fokuserede på det venskabet mellem Houdini og Arthur Conan Doyle. Michael Weston spillede Houdini, og Steven Mangan spillede Doyle.

Teater

• Den 24. april 2026 havde teaterstykket Magic, der var skrevet af David Haig, premiere på Chichester Festival Theatre. Stykket udforskede forholdet mellem Houdini og Conan Doyle.

Musik

• Kate Bushs album The Dreaming fra 1982 indeholder en sang med titlen Houdini. Den handler om Bess Houdinis seancer. Albummets cover viser Bess med en nøgle i munden - en reference til Bess' påståede hjælp til sin mand under Daily Mirror-udfordringen.

• Sanger og sangskriver Dua Lipas sang fra 2023, Houdini, er opkaldt efter Houdini.

Romaner

• I E. L. Doctorows roman Ragtime (1975) optræder Houdini som en af hovedpersonerne sammen med et persongalleri af både fiktive og historiske karakterer som J. P. Morgan, Emma Goldman, Evelyn Nesbit og Henry Ford.
• I Maryka Biaggios roman Margery og jeg (2026) står spiritisme-modstanderen Houdini over for det berømte medie Margery Crandon.

Hyldest til Houdini

I USA blev den 31. oktober (Halloween), som er Houdinis dødsdag, i 1927 erklæret for at være national trylledag til minde om ham. Derfor optræder amerikanske tryllekunstnere gerne på hospitaler, børnehjem og plejehjem på denne dag.

Bøger af Houdini

Houdini skrev en række bøger og artikler i løbet af sin karriere:

• The Right Way to Do Wrong: An Exposé of Successful Criminals (1906).
• Handcuff Secrets. (1907)
• The Unmasking of Robert-Houdin (1908). Et kritisk studium af tryllekunstneren Robert-Houdins påståede evner.
• Magical Rope. Ties and Escapes. (1920)
• Miracle Mongers and Their Methods. (1920)
• Houdini's Paper Magic. (1921)
• A Magician Among the Spirits. (1924)
• Houdini Exposes the Tricks Used by the Boston Medium "Margery". (1924)
• How I Unmask the Spirit Fakers. Artikel i Popular Science (november 1925).
• How I Do My 'Spirit' Tricks. Artikel i Popular Science (december 1925).
• Conjuring (1926). Artikel i Encyclopædia Britannicas 13. udgave.

Film med Houdini

Houdini medvirkede i følgende film:

• Merveilleux Exploits du Célébre Houdini à Paris (1909).
• The Master Mystery (1918).
• The Grim Game (Udbryderkongen.) (1919).
• Terror Island (1920).
• The Man from Beyond (1922).
• Haldane of the Secret Service (1923).

Plakater med Houdini

• 
• 
• 

Se også

• James Randi
• Derren Brown
• David Copperfield
• Jan Hellesøe

Litteratur

• Begley, Adam (2008): Houdini: The Elusive American. Yale University Press. ISBN 978-0-300-23079-6
• Bell, Don (2005): The Man Who Killed Houdini. Véhicule Press. ISBN 978-1-55065-187-4
• Brandon, Ruth (1993): The Life and Many Deaths of Harry Houdini. Secker & Warburg, London. ISBN 978-0-394-22415-2 På dansk: Brandon, Ruth (1995): Houdini den udødelige. Klim. ISBN 87-7724-509-1
• Christopher, Milbourne (1976): Houdini: A Pictorial Life. Ty Crowell Co. ISBN 978-0-690-01152-4
• Christopher, Milbourne (1969): Houdini: The Untold Story. Ty Crowell. ISBN 978-0-89190-981-1 https://archive.org/details/houdiniuntoldsto00chri|
• Copperfield, David; Wiseman, Richard; Britland, David (2021): David Copperfield's history of magic. New York. ISBN 978-1-9821-1291-2
• Doyle, Conan (1931): The Edge of The Unknown.
• Fleischman, Sid (2006): Escape! The Story of The Great Houdini. Greenwillow Books. ISBN 978-0-06-085094-4
• Henning, Doug; Reynolds, Charles (1978): Houdini: His Legend and His Magic. Times Books. ISBN 978-0446873284.
• Kalush, William; Sloman, Larry (2006). The Secret Life of Houdini: The Making of America's First Superhero. New York: Simon & Schuster. ISBN 978-0-7432-7207-0.
• Kendall, Lance (1960): Houdini: Master of Escape. New York: Macrae Smith & Co. ISBN 006092862X.
• Meyer, M.D.; Bernard, C. (1976): Houdini: A Mind in Chains. E.P. Dutton, New York. ISBN 0841504482
• Nickell, Joe (2007): Adventures in Paranormal Investigation. University Press of Kentucky. ISBN 978-0813124674
• Randi, James; Sugar, Randolph (1976): Houdini, his life and art. Grosset & Dunlap. ISBN 978-0-448-12546-6
• Silverman, Kenneth (1996): Houdini!!!: The Career of Ehrich Weiss: American Self-Liberator, Europe's Eclipsing Sensation, World's Handcuff King & Prison Breaker. HarperCollins. ISBN 0-06-092862-X

Eksterne henvisninger

Se citater fra Harry Houdini i engelsk Wikiquote.

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Harry Houdini
• Værker af Harry Houdini på Project Gutenberg
• Litteratur af og om Harry Houdini i det tyske nationalbiblioteks katalog
• Harry Houdini på Internet Movie Database (engelsk)
• Harry Houdini på Internet Movie Database (engelsk) - rolle
• Harry Houdini på Find a Grave (engelsk)